Trivsel for børn i dagtilbud
Trivselsbarometeret er et værktøj, der kan kvalificere dialogen om børns trivsel og hjælpe os med at igangsætte de rette indsatser med de rette aktører.
Trivselsbarometeret er et vurderings,- refleksions og handleunderstøttende værktøj.
Du kan anvende Trivselsbarometeret til at sætte ord på og vurdere en bekymring omkring et barn. Også selv om det blot er en undren, er det vigtigt, at du som fagperson tager afsæt i og vurderer dine iagttagelser.
Trivselsbarometeret kan anvendes i dialog med forældre og tværprofessionelle samarbejdspartnere, så I har en fælles referenceramme til tidligt at opspore, hvis et barn er i begyndende mistrivsel, og sammen kan igangsætte den rette indsats.
Trivselsbarometer for børn i dagtilbud
Hvordan bruger jeg Trivselsbarometeret?
- Undersøg hvor på Trivselsbarometeret, du vurderer, barnets trivsel er. Til dette kan du anvende trivselstegnene.
- Brug de faglige refleksionsspørgsmål som inspiration til dialog. Du finder dem nederst på siden.
- Under igangsæt indsatser kan du få overblik over, hvilke indsatser, der kan igangsættes inden for de forskellige trivselsniveauer, samt hvilke samarbejdspartnere, du kan inddrage.
Herunder kan du finde trivselsbarometerets fem niveauer.
Trivselsbarometer niveau 1 - Småbørn i trivsel
Børn, der er i trivsel, udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde socialt, følelsesmæssigt og fysisk med de almindelige udsving, der naturligt følger med.
Børn i trivsel er aktive deltagere i leg og læringsfællesskaber.
-
1. Vurder tegn på trivsel
For at vurdere, om et barn er i trivsel, kan du kigge efter følgende tegn:
- Barnet viser glæde ved kontakt
- Barnet tager initiativ til kontakt
- Barnet søger bekræftelse via øjenkontakt
- Barnet søger nærhed hos nære voksne i nye ukendte situationer
- Barnet kan kommunikere sine behov med mimik, gestik og i tiltagende grad med ord
- Barnet giver udtryk for forskellige følelser og stemninger
- Barnet har lyst til at prøve nye ting og forsøge igen og igen
- Barnet har lyst til at deltage i fælles lege
- Barnet viser glæde ved samvær med jævnaldrende
- Barnet tager initiativ til leg fx ved at give legetøj til et andet barn
- Barnets ordforråd er i konstant udvikling
- Barnet forstår og anvender navneord
- Barnet er begyndt at sætte ord sammen og danne sætninger, der bliver længere og længere
- Barnet bruger sit sprog aktivt og kan indgå i dialoger med flere turtagninger
- Barnet er glad for at bevæge sig og bevæger sig sikkert
- Barnet har en velreguleret søvnrytme
- Barnet spiser tilpas
Husk at indikatorerne er ikke udtømmende og ikke skal anvendes som en facitliste. Det er eksempler på indikatorer og tegn, som bør indgå i en samlet nuanceret faglig vurdering af de bekymringer, der er beskrevet omkring et barn. Børn kan fx godt vise forskellige tegn i flere niveauer samtidigt.
-
2. Vurder forældreressourcer og omsorg
For at vurdere forældreressourcer kan du kigge efter følgende tegn:
- Forældre viser omsorg for barnet
- Forældre kender egne og barnets behov og kan håndtere begge dele
- Forældre ser og kan som oftest aflæse barnets behov og handler på dette
- Forældre tilpasser stimulering til barnets alder og stemning
- Forældre har valgmuligheder, de kan bruge
- Forældre søger almindelig råd og vejledning hos dagtilbud
-
3. Start dialogen
De faglige refleksionsspørgsmål kan sammen med indikatorer og tegn på trivselsniveau med fordel anvendes som afsæt til dialog om indsatser.
Du finder refleksionsspørgsmålene nederst på siden.
-
4. Igangsæt indsatser for småbørn i trivsel
Forebyggende indsatser
For børn i trivsel er der fokus på forebyggende indsatser rettet mod alle børn i fællesskabet.
Overgangen fra hjem til dagtilbud
Tæt samarbejde med forældre og Sundhedsplejen om gode overgange fra hjem til dagtilbud.
Læs mere om den gode overgang til dagtilbud
Pædagogisk læringsmiljø og Børnefællesskaber
Tilrettelægger pædagogisk læringsmiljø med fokus på alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i tæt samarbejde med forældre.
Organiserer rammer og pædagogik så alle børn får mulighed for at være aktivt deltagende i børnefællesskaber.
Sparring
Indgår i sparring med inklusionspædagog og tværprofessionelle samarbejdspartnere omkring udvikling af inkluderende pædagogiske læringsmiljøer på tværfaglige samarbejdsmøder.
Tværfaglige samarbejdsmøder
Inklusionspædagoger på Dagtilbudsområdet
Sprogvurdering af barnet
Gennemfører sprogvurdering og dialogvurdering i Hjernen og Hjertet på alle børn.
Læs mere om Hjernen og Hjertet (Intranettet - kræver login)
Dialogmøder
Afholder dialogmøde med forældre 1 gang om året i forbindelse med dialogvurdering.
Læs mere om dialogmødet
Overgangen fra dagtilbud til skole
Tæt samarbejde med forældre og skolen om gode overgange fra dagtilbud til skole.
Læs mere om den gode overgang fra dagtilbud til skole
Metoder til fælles indsatser
Anvender Selvevaluering (Skema til handling), EVP eller Aktionslæring som metoder til at igangsætte fælles indsatser.
Aktionslæring (Intranettet - Kræver medarbejder-login)
EVP og ’Skema til handling’(Intranettet - Kræver medarbejder-login)
EKSEMPLER på fælles forebyggende indsatser
Indsatser rettes mod udvikling af et inkluderende pædagogisk læringsmiljø, der kommer hele børnefællesskabet til gode. Et trygt og udviklende læringsmiljø og fællesskab for alle børn. I kan fx:
- Afsætte tid til analyse og refleksion, hvor I udforsker jeres børnesyn, problemforståelser og ressourcesyn.
- Undersøge børneperspektiver og lade dem inspirere udvikling af praksis - fx ved at iagttage børnenes udtryksformer og placering i rummet eller ved at spørge børnene, hvad de er optagede af.
- Inddrage forældre i udviklingen af et inkluderende fællesskab, fx ved at tale om legerelationer/legeaftaler med forskellige børn, lave aftaler om deltagelse i fødselsdage, eller hvordan børn og voksne omtaler hinanden.
-
5. Opstart tværprofessionelt samarbejde
-
6. Hvem kan jeg kontakte for hjælp?
Har du brug for hjælp til arbejdet med børn i trivsel, kan du finde en række kontakter på vores oversigtsside over samarbejdspartnere.
Oversigt over samarbejdspartnere
Trivselsbarometer niveau 2 - Småbørn i moderat trivsel
Børn i moderat trivsel, trives generelt godt, men er begyndt i perioder at vise tegn på faldende trivsel. Enkelte forhold kan vække en begyndende bekymring i forhold til barnets trivsel, læring og udvikling.
Børn i moderat trivsel opleves hovedsageligt deltagende i leg og læringsfællesskaber.
-
1. Vurder tegn på moderat trivsel
For at vurdere, om et barn er i moderat trivsel, kan du kigge efter følgende tegn:
- Barnet udviser tristhed og er svære at begejstre end normalt
- Barnet græder oftere, end det plejer
- Barnet søger mere kontakt end forventet hos nære voksne
- Barnet udviser utryghed ved adskillelse og ved brud på rutiner
- Barnet reagerer følsomt på sanseindtryk og bliver let overstimuleret (fx af lydindtryk, synsindtryk, føle-berøringsindtryk, balance og bevægelsesindtryk)
- Barnet undgår sanseindtryk
- Barnet fremstår motorisk urolig og søger mange sansestimuli
- Barnet er mere tilbageholdende over for kropskontakt end forventet
- Barnet er mere tilbageholdende over for nye aktiviteter
- Barnet fremstår mere indadvendt, end det plejer
- Barnet reagerer mere udad, end det plejer
- Barnet trækker sig fra leg med de andre børn
- Barnet bruger mimik og gestik som forventet
- Barnets ordforråd udvikler sig langsommere end forventet
- Barnet siger ofte 'den' og 'det' om ting
- Barnets sætninger er kortere og mere simple end forventet
- Barnet er tilbageholdende med at bruge sit sprog og indgår i mindre grad i dialoger med flere turtagninger
- Barnet har flere sygedage end forventet.
Husk at indikatorerne er ikke udtømmende og ikke skal anvendes som en facitliste. Det er eksempler på indikatorer og tegn, som bør indgå i en samlet nuanceret faglig vurdering af de bekymringer, der er beskrevet omkring et barn. Børn kan fx godt vise forskellige tegn i flere niveauer samtidigt.
-
2. Vurder forældreressourcer og omsorg
For at vurdere forældreressourcer kan du kigge efter følgende tegn:
- Forældre viser omsorg for barnet
- Forældre kender egne og barnets behov og kan håndtere begge dele.
- Forældre ser og kan som oftest aflæse barnets behov og handler på dette
- Forældre har valgmuligheder, de kan bruge
- Forældre søger almindelig vejledning hos dagtilbud
- Forældre stiller for høje krav og forventninger til barnet
- Forældre har svært ved at omsætte informationer til egen handling
-
3. Start dialogen
De faglige refleksionsspørgsmål kan sammen med indikatorer og tegn på trivselsniveau med fordel anvendes som afsæt til dialog om indsatser.
Du finder refleksionsspørgsmålene nederst på siden.
-
4. Igangsæt indsatser for småbørn i moderat trivsel
Forebyggende indsatser
For børn i moderat trivsel er der fokus på forebyggende indsatser rettet mod alle børn i fællesskabet.
Indsatser på dette trivselsniveau bygger ovenpå indsatser i trivselsniveau 1.
Dialogmøder
Afholder dialogmøder med forældre og evt. tværprofessionelle samarbejdspartnere, hvor mulige løsninger drøftes.
Læs mere om dialogmøder
Forløb med inklusionspædagog
Med afsæt i børnehusets behov tilrettelægges et forløb med inklusionspædagog med henblik på at undersøge, hvilke muligheder det pædagogiske læringsmiljø giver børnene for trivsel, læring, udvikling og deltagelse. I forløbet veksles mellem sparring og deltagelse og observation i praksis.
Inklusionspædagoger på Dagtilbudsområdet
Udarbejd fokuspunkter
Udarbejder fokuspunkter i Hjernen og Hjertet evt. i samarbejde med inklusionspædagog
Læs mere om fokuspunkter i Hjernen og Hjertet (Intranettet - kræver login)
Inklusionspædagoger på Dagtilbudsområdet
Metoder til fælles indsatser
Anvender Selvevaluering (Skema til handling), EVP og/eller Aktionslæring til at igangsætte fælles indsatser.
Aktionslæring (Intranettet - Kræver medarbejder-login)
EVP og ’Skema til handling’(Intranettet - Kræver medarbejder-login)
Eksempler på fælles forebyggende indsatser
Indsatser bygger ovenpå indsatser i trivselsniveau 1 og rettes mod udvikling af et inkluderende pædagogisk læringsmiljø, der kommer hele børnefællesskabet til gode. Et trygt og udviklende læringsmiljø og fællesskab for alle børn. I kan fx:
- Arbejde med at skabe overblik og forudsigelighed i form af en tydelig visualiseret dagsplan for, hvad der skal ske.
- Arbejde med en tydelig rollefordeling mellem de voksne, hvor de voksne ved, hvad de skal, hvornår og hvorfor.
- Arbejde med børnefællesskaber med fokus på de enkelte børns deltagelse i leg, tilrettelæggelse af legegrupper og fællesskabende lege og aktiviteter.
- Arbejde med samspil og relationer med udgangspunkt i mentalisering og spejling, der understøtter børnenes tilknytning og følelsesmæssige selvregulering.
- Arbejde med positiv guidning og handleanvisninger, hvor ønsket adfærd bliver tydelig for børnene.
-
5. Opstart tværprofessionelt samarbejde
-
6. Hvem kan jeg kontakte for hjælp?
Trivselsbarometer niveau 3 - Småbørn i faldende trivsel
Børn i faldende trivsel viser tegn på begyndende mistrivsel. De opleves i eventuelt midlertidige sociale, følelsesmæssige, lærings- og udviklingsmæssige vanskeligheder.
Børn i faldende trivsel er for det meste deltagende i leg og læringsfællesskaber, men opleves i begyndende grad at komme i udsatte positioner i hverdagen.
-
1. Vurder tegn på faldende trivsel
For at vurdere, om et barn er i faldende trivsel, kan du kigge efter følgende tegn:
- Barnet udviser tristhed og er svær at begejstre
- Barnet græder meget
- Barnet søger meget tæt kontakt
- Barnet udviser angst ved adskillelse og brud på rutiner
- Barnet fremstår mere tilbageholdende overfor kropskontakt end forventet
- Barnet reagerer kraftigt på sanseindtryk og bliver let overstimuleret (fx af lydindtryk, synsindtryk, berøring. og føleindtryk og balance og bevægelsesindtryk)
- Barnet holder sig ofte for ørerne
- Barnet er generet af skarpt lys
- Barnet undgår sanseindtryk fx gynger og andre bevægelseslege
- Barnet fremstår motorisk urolig og søger mange sansestimuli
- Barnet tager ofte store chancer i leg, som sætter dets sikkerhed i fare (bevæger sig fx usædvanligt højt op i træet)
- Barnet er meget tilbageholdende over for nye aktiviteter
- Barnet tager i mindre grad initiativ til leg
- Barnet deltager begrænset i børnefællesskaberne
- Barnet fremstår mere indadvendt end forventet
- Barnet benytter mimik og gestik i mindre grad end forventet
- Barnets ordforråd udvikler sig betydeligt langsommere end forventet
- Barnet siger oftest ”den” og ”det” om ting
- Barnets sætninger er betydeligt kortere og mere simple end forventet
- Barnet benytter sit sprog i betydeligt mindre grad end forventet og indgår i mindre grad i dialoger med flere turtagninger
- Barnet fremstår træt
- Barnet har en ustabil søvnrytme
- Barnet spiser sparsomt
- Barnet har flere sygedage end forventet
- Barnets hygiejne er ikke altid så god som den kunne være.
Husk at indikatorerne er ikke udtømmende og ikke ikke anvendes som en facitliste. Det er eksempler på indikatorer, som bør indgå i en samlet nuanceret, faglig vurdering af de bekymringer der er beskrevet omkring et barn. Børn kan fx godt vise forskellige tegn i flere områder samtidigt. Det er summen af indikatorer og risiko- og beskyttelsesfaktorer i barnets liv, der skal hjælpe os til at forstå og handle.
-
2. Vurder forældreressourcer og omsorg
For at vurdere forældreressourcer kan du kigge efter følgende tegn:
- Relationen mellem barnet og forældrene kan være svingende
- Forældrenes omsorg kan periodevis være reduceret
- Barnet forældre er mindre deltagende i børnehusets aktiviteter end tidligere
- Forældre fremstår usikre og oplever problemer med søvn, renlighed, opdragelse og afgrænsning
- Forældre gør brug af råd og vejledning
- Forældrene har indbyrdes konflikt, der påvirker barnet.
- Der er kriser i familien på grund af skilsmisse eller alvorlig sygdom/død i nærmeste familie
-
3. Start dialogen
De faglige refleksionsspørgsmål kan sammen med indikatorer og tegn på trivselsniveau med fordel anvendes som afsæt til dialog om indsatser.
Du finder refleksionsspørgsmålene nederst på siden.
-
4. Igangsæt indsatser for børn i faldende trivsel
foregribende indsatser
For børn i faldende trivsel er der fokus på foregribende indsatser målrettet grupper af børn/det enkelte barn i fællesskabet.
Indsatser på dette trivselsniveau bygger ovenpå indsatser i trivselsniveau 1 og 2.
Overgang fra hjem til dagtilbud
Tæt samarbejde med forældre og sundhedsplejerske ved overgang fra hjem til dagtilbud. Sundhedsplejerske deltager i opstart møde.
Sundhedstjenesten
Læs mere om den gode overgang fra hjem til dagtilbud
Dialogmøder
Afholder dialogmøder med forældre og relevante tværprofessionelle samarbejdspartnere i PPR, hvor mulige løsninger drøftes. Signs of Safety (SOS) kan anvendes som metode.
Læs mere om dialogmødet
Signs of Safety (SOS-modellen)
Tværfagligt samarbejdsmøde
På tværfagligt samarbejdsmøde drøftes det, om der skal laves en indstilling til PPR.
Læs mere om det tværfaglige samarbejdsmøde
Jeg skal indstille til indsats i PPR
fokuspunkter udarbejdes i hjernen og hjertet
Fokuspunkter udarbejdes i Hjernen og Hjertet.
Læs mere om fokuspunkter i Hjernen og Hjertet (Intranettet - kræver medarbejder-login)
Inklusionspædagog og/eller tværfaglige samarbejdspartnere kan deltage i kvalificering af fokuspunkter og opfølgning på indsatser.
samarbejde med Inklusionspædagog og/eller tværfaglige samarbejdspartnere
Tæt samarbejde med inklusionspædagog og/eller tværprofessionelle samarbejdspartnere omkring at arbejde med de udfordringer, der skaber barrierer for barnets deltagelse og tilrettelægge en indsats, der bygger på ressourcer hos barnet og i barnets omgivelser.
Inklusionspædagoger på Dagtilbudsområdet
Eksempler på foregribende indsatser
Der arbejdes fortsat med forebyggende indsatser (trivselsniveau 1 og 2), der kommer hele børnefællesskabet til gode. Dette suppleres med indsatser rettet mod grupper af børn eller det enkelte barn i fællesskabet, fx:
- Inklusionspædagog observerer barnet og bidrager med indblik i barnets forudsætninger, ressourcer og behov, og hvordan barnets signaler kan aflæses, så det bliver lettere at tilgodese barnets ressourcer og behov i børnefællesskabet.
- Børnehuset kan i samarbejde med logopæd tilrettelægge dialogisk læsning eller andre sproglege for en gruppe børn i sproglige vanskeligheder.
- I samråd med en fys/ergoterapeut anvendes sansemotoriske hjælpemidler som fx en kuglepude eller høreværn til et barn eller særlige massagelege og andre lege, som giver kropsbevidsthed, anvendes i en børnegruppe.
Inklusionspædagoger på Dagtilbudsområdet
Se listen over samarbejdspartnere
Overgang fra dagtilbud til skole
Der afholdes overleveringssamtale med skolen for det enkelte barn.
Læs mere om, hvordan vi arbejder med den gode overgang
Forebyggende socialrådgiver inddrages
Forebyggende socialrådgiver inddrages i forhold til barn og families trivsel. Forløb tilrettelægges med udgangspunkt i Signs of Safety (SOS) med henblik på sammen at finde undtagelser for bekymring, identificere barn og families ressourcer og formulere fælles konkrete handlemål for indsats. Den forebyggende socialrådgiver kan inddrage en forebyggende familiebehandler i samarbejdet.
Forebyggende socialrådgivere
Signs of Safety (SOS-modellen)
-
5. Opstart tværprofessionelt samarbejde
-
6. Hvem kan jeg kontakte for hjælp?
Har du brug for hjælp til arbejdet med et barn i faldende trivsel, kan du finde en række kontakter på vores oversigtsside over samarbejdspartnere.
Oversigt over samarbejdspartnere
Trivselsbarometer niveau 4 - Småbørn i udsatte trivselspositioner
Børn, som befinder sig i udsatte trivselspositioner, viser tydelige og gentagne tegn på mistrivsel. De opleves i bekymrende sociale, følelsesmæssige, lærings- og udviklingsmæssige vanskeligheder.
Børn i udsatte trivselspositioner opleves desuden at være i udsatte positioner i leg og læringsfællesskaber og vurderes at være i begyndende risiko for en mere generel eksklusion eller marginalisering.
-
1. Vurder tegn på udsatte trivselspositioner
For at vurdere, om et barn er i en udsat trivselsposition, kan du kigge efter følgende tegn:
- Barnet undviger og tager ikke initiativ til kontakt
- Barnet søger i begrænset omfang trøst og nærhed
- Barnet udviser angst ved adskillelse og brud på rutiner
- Barnet reagerer ofte meget kraftigt på sanseindtryk og bliver meget let overstimuleret (af lydindtryk, synsindtryk, føle- og berøringsindtryk og/eller balance og bevægelsesindtryk)
- Barnet fremstår ukritisk kontaktsøgende og/eller med en seksualiserende adfærd
- Barnet har svært ved at knytte sig til og skabe relationer til voksne og jævnaldrende
- Barnet reagerer ud mod sine omgivelser
- Barnet fremstår meget indadvendt
- Barnet benytter mimik og gestik i markant mindre grad end forventet eller på en afvigende måde
- Barnet har et meget lille ordforråd
- Barnets sætninger er meget korte og simple
- Barnet benytter ikke sprog i legen og indgår ikke i dialoger med flere turtagninger
- Barnet tager ikke initiativ til leg
- Barnets deltager sporadisk i børnefællesskaberne
- Barnet har mange sygedage
- Barnet fordyber sig ikke, men skifter hele tiden aktiviteter
- Barnet spiser næsten ikke eller påfaldende meget
- Barnets hygiejne er mangelfuld og er ikke altid påklædt efter årstiden.
Husk at indikatorerne er ikke udtømmende og skal ikke anvendes som en facitliste. Det er eksempler på indikatorer og tegn, som bør indgå i en samlet nuanceret faglig vurdering af de bekymringer, der er beskrevet omkring et barn. Børn kan fx godt vise forskellige tegn i flere niveauer samtidigt.
-
2. Vurder forældreressourcer og omsorg
For at vurdere forældreressourcer kan du kigge efter følgende tegn:
- Barnet har synlige problemer i relation til forældre/ nære voksne
- Barnets forældre er svære at komme i dialog med
- Forældrenes deltagelse i barnets hverdag er svingende og tilgodeser ikke barnets behov
- Forældrenes egne behov fylder meget
- Forældre har svært ved at aflæse deres barns behov
- Der er meget lidt samarbejde og kontakt mellem forældre og daginstitutionen.
-
3. Start dialogen
De faglige refleksionsspørgsmål kan sammen med indikatorer og tegn på trivselsniveau med fordel anvendes som afsæt til dialog om indsatser.
Du finder refleksionsspørgsmålene nederst på siden.
-
4. Igangsæt indsatser for småbørn i udsatte trivselspositioner
InDgribende indsatser
For børn i udsatte trivselspositioner er der fokus på indgribende indsatser målrettet det enkelte barn.
Indsatser på dette trivselsniveau bygger ovenpå indsatser i trivselsniveau 1, 2 og 3.
Dialogmøde
Afholder dialogmøder med forældre og relevante tværprofessionelle samarbejdspartnere, hvor mulige løsninger drøftes. Signs of Saftey (SOS) kan anvendes som metode.
Læs mere om dialogmøder
Se oversigten med samarbejdspartnere
Signs of Safety (SOS-modellen)
Indstilling til PPR
Der laves en indstilling til PPR.
Jeg skal indstille til indsats i PPR
Kvalificering af fokuspunkter
Tværprofessionelle samarbejdspartnere deltager i kvalificering af fokuspunkter og opfølgning på indsatser.
Se oversigten med samarbejdspartnere
Eksempler på indgribende indsatser
Der arbejdes fortsat med forebyggende og foregribende indsatser (trivselsniveau 1, 2 og 3). Dette suppleres med indgribende indsatser målrettet det enkelte barn, nogle gange udenfor barnets fællesskab, fx:
- Psykolog observerer barn og bidrager med indblik i barnets forudsætninger, ressourcer og behov, og hvorvidt/hvordan barnets ressourcer og behov kan tilgodeses i børnefællesskabet.
- Individuelt logopædisk forløb for børn med svære udtale- eller sproglige vanskeligheder i fonologi- eller sproggruppe.
- Individuel træning i Motorikhuset for børn med særlige behov.
Pædagogisk psykologisk vurdering
PPR udarbejder en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) evt. med henblik på videre udredning og indstilling til visitation til et specialiseret tilbud.
Forebyggende socialrådgiver inddrages
Den forebyggende socialrådgiver inddrages fortsat i forhold til barn og families trivsel. Forløb fortsættes med udgangspunkt i Signs of Saftey (SOS) med henblik på sammen at finde undtagelser for bekymring, identificere barn og families ressourcer og formulere fælles konkrete handlemål for indsats. Den forebyggende socialrådgiver kan inddrage en forebyggende familiebehandler i samarbejdet.
Forebyggende socialrådgivere
Signs of Safety (SOS-modellen)
Underretning
I samarbejde med den forebyggende socialrådgiver drøftes det, om der skal laves en underretning til Myndighedsafdelingen.
Jeg skal underrette om et barn
-
5. Opstart tværprofessionelt samarbejde
-
6. Hvem kan jeg kontakte for hjælp?
Har du brug for hjælp til arbejdet med et barn i en udsat trivselsposition, kan du finde en række kontakter på vores oversigtsside over samarbejdspartnere.
Oversigt over samarbejdspartnere
