Kendetegn for det gode tværfaglige samarbejde
Vores fælles samarbejde omkring læring og trivsel for alle børn i Rudersdal tager afsæt i en række principper og kendetegn, der er udviklet i forbindelse med kommunens inklusionsstrategi.
Kendetegnene for det gode tværfaglige samarbejde fungerer som pejlemærker i vores samarbejde og skal hjælpe os med at prioritere og sætte retningen i vores fælles praksis. Du kan læse mere om vores 7 kendetegn for det gode tværfaglige samarbejde herunder.
-
1. Vi er så tæt på praksis som muligt
- Vi samarbejder om at udvikle praksis. For at gøre det, må vi i vores samarbejde være tættest muligt på praksis.
- Vi efterstræber at holde få effektive møder og bruger det meste af tiden sammen i de læringsmiljøer, hvor problemerne identificeres, og hvor løsningerne skal findes.
-
2. Problemstillinger forstås i den kontekst, de udspiller sig
- Vi bestræber os på at forstå problemstillinger i den kontekst, hvor de udspiller sig – det betyder blandt andet, at vi altid har foretaget en observation i læringsmiljøet, inden vi drøfter en bekymring.
-
3. Vi inddrager børn og forældres perspektiver – i problemforståelsen og i udviklingen af løsninger
- Barnets tanker, intentioner og oplevelser fra hverdagen er omdrejningspunktet til møder om barnet – enten ved at barnet selv deltager, eller at barnets perspektiv er udforsket inden mødet. Vores værktøjer og metoder understøtter os i dette.
- Vi inddrager forældrenes viden om børnenes hverdagsliv, og vi inviterer dem med til at finde løsninger, der kan iværksættes i dagtilbuddet eller i skolen.
- Vi vægter barnets og forældrenes perspektiver og forslag til løsninger højt. Vores værktøjer og metoder understøtter os i dette.
Læs mere om metoden Signs of Safety (SOS)
Læs mere under værktøjet Trivselsbarometeret
-
4. Vi prioriterer tidlige, forebyggende indsatser i barnets fællesskab
- Vi prioriterer at handle tidligt, når vi har en bekymring, og vi undersøger altid, om en bekymring kan håndteres med en forebyggende indsats, der er målrettet barnets fællesskab (og altså ikke kun det enkelte barn).
- Vi anvender tværprofessionelle ressourcer i forebyggende indsatser.
- Vi prioriterer altid den mindst mulige indgriben – så tæt på det almene fællesskab som muligt; også i tilfælde hvor en bekymring kræver en fokuseret indsats.
Læs mere om vores fælles værktøj Trivselsbarometeret
-
5. Vi koordinerer og sikrer sammenhæng i indsatser på tværs af flere fagpersoner
-
6. Vi ønsker en samarbejdskultur, hvor forskellige perspektiver værdsættes
- Vi forstår det tværprofessionelle samarbejde som et samarbejde, der skal udvikle forståelser og handlemuligheder ud fra de forskellige fagligheder og perspektiver, vi hver især bringer med ind i samarbejdet.
- Derfor efterstræber vi en samarbejdskultur, hvor vi værdsætter og imødekommer forskellige perspektiver i samarbejdet som en forudsætning for, at vi lykkes med at udvikle de gode løsninger.
- Vi inviterer forskellige forståelser og perspektiver på problemer velkommen, og vi bruger forskelligheden som afsæt for udvikling af nye løsninger i den pædagogiske praksis.
- Vi efterstræber ikke konsensus – men et fællesskab hvor uenigheder og forskellighed bliver en drivkraft i udviklingen af praksis.
- Jo højere grad af kompleksitet - jo større er behovet for, at forskellige perspektiver inddrages.
-
7. Ledelse af tværfaglighed som forudsætning for udvikling af praksis
- Ledelse understøtter aktivt, at forskellige perspektiver og løsninger ses som værdifulde og drøftes.
- Ledelse understøtter sammenhængende tværfaglige indsatser og koordinering.
- Ledelse understøtter udvikling af sammenhængende løsninger, som børn og forældre bidrager til.
- Ledelse tager ansvar for, at vi løbende justerer og udvikler vores viden, kompetencer og brug af ressourcer (kapacitetsopbygning), så vi bedst muligt kan imødekomme de behov, der opstår.
- Ledelse engagerer sig gennem tæt og direkte involvering i udviklingen af en inkluderende praksis.