Tre mødetyper i samarbejdet
En af måderne at skabe et godt samarbejde på er ved at sikre en enkel og ensartet mødestruktur.
Tydelige og genkendelige rammer giver både overblik og ro for alle parter i samarbejdet. Det frigiver tid til at holde fokus på kerneopgaven, som er at samarbejde om trivsel for de børn, unge og familier, vi mødes om.
I Samarbejdsguiden beskrives tre mødetyper, som alle fagpersoner på tværs af dagtilbud, skoler samt i Forvaltningen Børn og Familie vil møde i samarbejdet med andre fagpersoner.
Det tre mødetyper, vi anvender i vores samarbejde, er:
- Dialogmøde
- Tværfagligt samarbejdsmøde
- Strategisk samarbejdsforum
Herunder kan du læse mere om de tre mødetyper, og hvordan du som fagperson helt konkret indgår i de forskellige mødetyper.
-
Dialogmøde
Dialogmødet er et møde mellem forældre og fagpersoner fra dagtilbud eller skole samt evt. Børn og Familie, som afholdes for at sikre et tæt samarbejde og dialog om barnet eller den unges trivsel, læring og udvikling. Barnets eller den unges perspektiv er omdrejningspunkt for mødet. Det betyder, at de fagprofessionelle skal have talt med barnet og/eller observeret barnet i læringsmiljøet inden mødet. Større børn og unge kan også deltage i mødet.
formål
Formålet med dialogmødet er:
- at øge forældreinddragelsen og styrke dialogen og samarbejdet om børn og unges trivsel, læring og udvikling
- at inddrage børn/unge og forældres perspektiver i forståelsen af barnets eller den unges situation
- at udfolde situationen omkring et barn eller en ung i en samtale, hvor alles bidrag, hypoteser og idéer er væsentlige
- med henblik på at samskabe nye løsninger og brugbare handlinger, der kan iværksættes og afprøves i dagtilbuddet/skolen og hjemme
Der udformes en dagsorden såvel som et referat af dialogmødet.
På dialogmødet vil metoden Signs of Safety i mange tilfælde kunne blive anvendt. Ønsker du at vide mere om Signs of Safety, og hvordan du som fagperson bedst kan forberede dig til møder, hvor Signs of Safety bliver brugt, kan du se mere her i Samarbejdsguiden.
Læs mere om metoden Signs of Safety
Før dialogmødet
Forberedelse
Forberedelse til dialogmødet er afgørende for kvaliteten og udbyttet af mødet og dermed det videre samarbejde med forældrene om deres barns trivsel, læring og udvikling. Deltager fagpersoner fra såvel 1. og 2. led i dialogmødet, kan det være en god idé at afholde et tværfagligt koordineringsmøde, hvor de deltagende fagpersoner har mulighed for at planlægge og koordinere det kommende dialogmøde. På samme vis er det vigtigt at sikre sig, at forældre (og børn og unge, hvis de deltager) har mulighed for at forberede sig. Det er med til at fremme en ligeværdig deltagelse, at både fagpersoner og forældre (og evt. børn og unge) er forberedt, kender dagsorden og ved, hvad der skal drøftes på mødet. Det kan fx være at forberede sig på en beskrivelse af barnet eller den unges udfordringer såvel som styrker, hvilke tiltag der allerede er igangsat, samt hvad deltagerne ønsker at få ud af mødet.
Observation
Dialogmødet hviler på den udviklingsforståelse, at børns adfærd, trivsel, læring og udvikling er præget af den kontekst, de er en del af - og altid er udtryk for, i hvor høj grad der er balance mellem barnets forudsætninger, og omgivelsernes tilpasning til barnets behov. Derfor skal der inden den første drøftelse på et dialogmøde foretages en observation af barnet i læringsmiljøet. Observationen kan foretages af en inklusionspædagog/ressourceperson fra dagtilbud/skole eller af en fagperson fra 2. led.
efter dialogmødet
Det er det, der sker efter dialogmødet, der er afgørende for, om mødet gør en forskel for barnet eller den unge. Referatet er med til at sikre, at alle deltagere er klare på, hvad der skal iværksættes for at understøtte de voksnes handlinger efter mødet. I referatet noteres aftaler om opfølgning, det er med til at sikre, at der holdes fast i de indsatser og tiltag, der er aftalt på dialogmødet. I Samarbejdsguiden findes forskellige skabeloner, I kan anvende.
Deltagere
Forældre, ledelse fra dagtilbud og skole (dvs. daglig leder på Dagtilbudsområdet og skoleleder/afdelingsleder på Skoleområdet), samt tovholder i 1. led (det kan være den pædagog eller lærer, der er tættest på barnet) deltager altid i dialogmødet. Barnet/den unge samt evt. netværk til familien kan også deltage, der hvor det vurderes relevant. Derudover kan tovholder i 2. led, samt andre centrale fagpersoner i forhold til indsatsen inviteres. Der kan afholdes dialogmøder med deltagelse af fagpersoner fra 2. led både før og efter en evt. indstilling til PPR.
Læs mere om 1. led og 2. led og tovholder-funktionen
Hyppighed
Dialogmøderne afholdes i det omfang, der er behov for det for at sikre igangsættelse og opfølgning af indsatser i samarbejde med børn, unge og forældre.
Mødeleder
Mødelederen vil i udgangspunktet være en ledelsesperson fra dagtilbud og skole (dvs. daglig leder på Dagtilbudsområdet og skoleleder/afdelingsleder på Skoleområdet). Mødelederrollen kan dog uddelegeres efter aftale. I sager hvor Myndighed indgår, er det som hovedregel myndighedsrådgiver, der er mødeansvarlig.
-
Tværfagligt samarbejdsmøde på dagtilbud
Vi har to former for tværfaglige samarbejdsmøder med hvert sit formål:
- Det tværfaglige sparringsmøde
- Det tværfaglige koordineringsmøde
Det tværfaglige sparringsmøde fokuserer på tidlig opsporing og indsats i forhold til børn, der ikke trives og udvikler sig i tilstrækkelig grad, samt øget tværfaglighed i udviklingen af løsninger, der kan bidrage til nye brugbare handlinger.
Det tværfaglige koordineringsmøde fokuserer på koordinering af handlinger/indsats.
det tværfaglige sparringsmøde
Det tværfaglige sparringsmøde er et tværfagligt mødeforum mellem dagtilbud, inklusionspædagoger og 2. leds fagpersoner fra Børn og Familie. Det er områdelederne i hver af de fem områdeinstitutioner, der indkalder og er vært ved mødet. For de selvejende institutioner er det en konsulent i Dagtilbudsområdet, der indkalder og er vært.
Afsættet for mødet vil typisk være, at en pædagog bliver opmærksom på en begyndende mistrivsel hos et barn eller i en børnegruppe. Det kan omhandle generel trivsel og udvikling inden for fx samspil og kontakt, sprog eller motorik.
Det er muligt i særlige tilfælde at drøfte enkelte børn anonymt, men som udgangspunkt skal barnets forældre være orienteret om drøftelsen og have givet samtykke forud for mødet, ligesom de skal orienteres efterfølgende omkring, hvad det er aftalt, at der skal arbejdes videre med. Inddragelsen af forældre er centralt i forståelsen af situationen omkring barnet samt i udviklingen af nye løsninger. Til dette formål har vi dialogmødet.
formål
Formålet med det tværfaglige sparringsmøde er gennem tværfaglig sparring og refleksion at:
- få nye perspektiver på, hvordan et barns eller en børnegruppes adfærd og udvikling kan forstås
- bidrage til nye handlinger, der kan være understøttende for barnets/børnegruppes trivsel, læring og udvikling
- og hermed også en drøftelse af, hvad der skal iværksættes for at understøtte de professionelle voksnes nye handlinger
Det tværfaglige sparringsmøde kommer altid forud for en evt. indstilling til PPR. Mødet kan anvendes til at afklare, om der måske skal laves en indstilling til PPR eller andre aftaler om intervention/forløb i samarbejde med fagpersoner fra Børn og Familie.
Før det tværfaglige sparringsmøde
Forberedelse
Forberedelse til det tværfaglige sparringsmøde er afgørende for kvaliteten og udbyttet af mødet og dermed det videre pædagogiske arbejde. Pædagog og daglig leder fra det børnehus, der ønsker en problemstilling skal drøftes på et tværfagligt sparringsmøde, kan derfor inden mødet overveje:
- Hvilken problemstilling ønsker I at drøfte, og hvad er formålet med at tage problemstillingen op?
- Hvad håber I at få ud af at arbejde med problemstillingen?
- Hvad vil være tegn på, at det har været et brugbart møde, når I går derfra?
- Hvad er det særligt vigtigt at få talt om?
- Hvad har I brug for, at der kommer ud af sparringsmødet?
- Hvilken forskel vil det gøre for det videre pædagogiske arbejde?
Det tværfaglige sparringsmøde tager udgangspunkt i en Signs of Safety samtalemodel som grundlag for udformning af handlinger/tiltag:
- Hvad bekymrer?
- Hvad fungerer godt?
- Hvad vil vi gerne se ske?
Observation
Det tværfaglige sparringsmøde hviler på den udviklingsforståelse, at børns adfærd, trivsel, læring og udvikling er præget af den kontekst, de er en del af - og altid et udtryk for, i hvor høj grad der er balance mellem barnets forudsætninger, og omgivelsernes tilpasning til barnets behov. Derfor skal der inden den første drøftelse på et tværfagligt sparringsmøde foretages en observation af barnet i det pædagogiske læringsmiljø. Observationen kan foretages af en inklusionspædagog fra dagtilbud eller af en fagperson fra 2. led.
dagsorden og referat
Dagsorden for det tværfaglige sparringsmøde er udformet som en overordnet skabelon, der fungerer som ramme for samtalen. Skabelonen kan printes og anvendes som plakat til samtalen, der kan noteres på undervejs. Dermed skabes der overblik og fælles fokus blandt deltagerne. Efterfølgende kan plakaten bruges som referat, der kan tages med hjem. Der kan tages et billede af plakaten, som kan journaliseres i Acadre/Hjernen & Hjertet. Alternativt kan punkterne skrives på whiteboard.
Herunder finder du skabelonen:
processtyrer
Der skal udnævnes en processtyrer for mødet. Det kan være en leder, 2. leds medarbejder eller en af områdets inklusionspædagoger.
Processtyrer skal (sammen med mødeleder) sikre, at samtalen understøtter, at problemstillingen udfoldes på en måde, hvor de forskellige fagligheder og perspektiver, der er til stede, bringes i spil, og at der i fællesskab findes nye brugbare handlinger. Lad barnets perspektiv være omdrejningspunkt for samtalen.
Herunder finder du inspiration til dialogspørgsmål:
Efter det tværfaglige sparringsmøde
Det er det, der sker efter det tværfaglige sparringsmøde, der er afgørende for, om mødet gør en forskel for barnet/børnegruppen. Det tværfaglige sparringsmøde kan i sig selv være nok til, at pædagogen kan gå derfra og arbejde videre med nye handlinger omkring barnet og børnegruppen. Det tværfaglige sparringsmøde kan også give anledning til, at der skal iværksættes tiltag i samarbejde med fagpersonerne i Børn og Familie.
Der laves altid aftaler om opfølgning, så deltagerne ved, hvem der mødes hvornår og følger op på de handlinger, det aftales, skal iværksættes.
Daglig leder er ansvarlig for, at tiltag formidles til andre voksne omkring barnet og børnegruppen, samt at der holdes fast i de tiltag, der er aftalt på det tværfaglige sparringsmøde.
Det tværfaglige sparringsmøde bliver på denne måde afsættet for at igangsætte en holdbar indsats med henblik på sikring af rammer for børnenes trivsel, læring og udvikling.
Deltagere
Områdeleder, inklusionspædagog(er), sundhedsplejerske, psykolog og logopæd er altid faste deltagere på mødet. Herudover deltager det enkelte børnehus' daglige leder og pædagog med tilknytning til barnet/børnegruppen, der drøftes på mødet. Fysio/ergoterapeut og forebyggende socialrådgiver kan også inviteres med, hvis det vurderes relevant. Afsættet for mødet afgør deltagerlisten, der således kan indsnævres eller udvides efter behov fra gang til gang.
Hyppighed
Møderne afholdes fire gange om året, ca. hver tredje måned.
Mødeleder
Områdeleder/konsulent er mødeleder og ansvarlig for koordinering og indsamling af de problemstillinger, der ønskes drøftet, fra områdets børnehuse. Mødeleder er ansvarlig for udsendelse af dagsorden samt indkaldelse af de relevante fagpersoner. I dagsorden fremgår det, hvilke børnehuse der er på og hvor lang tid, der er til hvert børnehus. Alle 2. leds fagpersoner bookes for året. Hvis alle fagpersoner ikke er relevante for den problemstilling, der ønskes drøftet, kan mødeleder afbooke dem senest en uge før mødet.
Læs mere om mødeleders rolle og ansvar
det tværfaglige koordineringsmøde
Jo flere forskellige fagpersoner der er tilknyttet en indsats omkring et barn, jo større er behovet for koordinering med henblik på at sikre sammenhæng i indsatsen. Formålet med det tværfaglige koordineringsmøde er at sikre, at alle arbejder i samme retning til gavn for barnet og familien. På tværfaglige koordineringsmøder
- koordineres og prioriteres der løbende i de indsatser, hvor der er en indstilling til PPR eller et forløb med en forebyggende socialrådgiver
- koordineres kommende dialogmøder med forældre
deltagere
Afhængig af indsatsen afholdes mødet mellem tovholder i 1. og 2. led samt de relevante fagpersoner, der er tilknyttet indsatsen.
Læs mere om tovholder funktion
Hyppighed
Efter behov.
mødeleder
Det er daglig leder, der indkalder og er mødeleder. I indsatser hvor Myndighed indgår, er det som hovedregel myndighedsrådgiver, der er mødeansvarlig.
-
Tværfagligt samarbejdsmøde på skoler
Det tværfaglige samarbejdsmøde er et fast møde mellem skolens ledelse, skolens ressourceteam og de tilknyttede 2. leds-fagpersoner, hvor nye bekymringer og aktuelle sager drøftes.
Der skal foretages en observation af barnet i læringsmiljøet inden første drøftelse på et tværprofessionelt samarbejdsmøde. Observationen kan foretages af en ressourceperson fra skolen eller af en fagperson fra 2. led.
Det skal fremgå af referatet fra mødet, hvad der er aftalt, samt hvornår der følges op.
Du kan evt. anvende indsatsplanskabelonen som referat.
Formålet med samarbejdsmødet
Det tværfaglige samarbejdsmøde har to formål:
- Tidlig tværprofessionel sparring omkring bekymringer (før indstilling til PPR), samt løbende sparring omkring igangværende sager sammen med de tilknyttede 2. leds-fagpersoner
- Koordinering og prioritering i de sager, hvor der er en indstilling til PPR eller en indsats hos de forebyggende socialrådgivere
Der er forskel på, hvor ofte de to formål er på dagordenen, samt hvem der har rollen som mødeleder:
Møder hvor dagsorden er tværfaglig sparring
- Afholdes mindst en gang hver anden uge mellem ressourceteam og PPR-psykolog, samt inviterede lærere, som ønsker sparring på en bekymring. Sundhedsplejersken, som har en 1. leds-indsats på skoleområdet, kan også bede om at få tværprofessionel sparring i dette forum. Andre 2. leds-fagpersoner deltager efter behov.
- Skoleleder er i udgangspunktet mødeleder, men kan dog uddelegere rollen til eksempelvis afdelingsleder eller leder af ressourceteam.
Møder hvor dagsorden er koordinering og prioritering
- Hvert andet tværfaglige samarbejdsmøde (dvs. en gang om måneden) udvides til også at indbefatte koordinering og prioritering af sager. Mødet afholdes mellem skoleleder, samt hhv. PPR-psykolog og forebyggende socialrådgiver.
- Skoleleder er mødeleder.
-
Strategisk samarbejdsforum på dagtilbud
Det strategiske samarbejdsforum er et fælles tværprofessionelt mødeforum for de fagpersoner, der er tilknyttet den enkelte områdeinstitution eller de selvejende institutioner.
Formålet med mødet er at:
- Understøtte udvikling af inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber
- Sikre en tættere koordinering af indsatser i forhold til børn og familier
- Opbygge bæredygtige samarbejdsrelationer og sikre kendskab til hinanden på tværs af faggrupper
- Drøfte retning, snitflader og mønstre i samarbejdet, samarbejdets organisering samt relevante tematikker, der kalder på kapacitetsopbygning.
Drøftelserne skal tage udgangspunkt i konkrete data.
Deltagere
Områdeleder, daglige ledere, inklusionspædagoger, samt de 2. leds-fagpersoner, der er tilknyttet området – dvs. logopæder, psykologer, fys-/ergoterapeuter, forebyggende socialrådgiver og familiebehandler, sundhedsplejersker samt eventuelt repræsentant fra Tandplejen og konsulent fra Forvaltningen.
Hyppighed
Møderne afholdes én gang årligt for den enkelte områdeinstitution og de selvejende institutioner.
Mødeleder
Områdeleder er mødeleder på møderne i Strategisk Samarbejdsforum og ansvarlig for at udsende dagsorden samt indkalde mødedeltagerne. For de selvejende institutioner er det en konsulent fra Dagtilbudsområdet, der er mødeleder.
Der skal tages referat af mødet.
-
Strategisk samarbejdsforum på skoler
Det strategiske samarbejdsforum er et fælles tværprofessionelt mødeforum, for de fagpersoner, der er tilknyttet en skole.
Formålet med mødet er at:
- Understøtte udvikling af inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber
- Sikre en tættere koordinering af indsatser til børn og familier
- Opbygge bæredygtige samarbejdsrelationer og sikre kendskab til hinanden på tværs af faggrupper
- Drøfte retning, snitflader og mønstre i samarbejdet, samarbejdets organisering samt relevante tematikker, der kalder på kapacitetsopbygning.
Drøftelserne skal tage udgangspunkt i konkrete data.
Deltagere
Skoleleder, afdelingsleder, ressourceteam samt de 2. leds-fagpersoner, der er tilknyttet skolen – dvs. logopæd, psykolog, fys-/ergoterapeut, forebyggende socialrådgiver og familiebehandler, sundhedsplejerske samt eventuelt repræsentant fra Tandplejen og inklusionskonsulent fra Forvaltningen.
Hyppighed
Møderne afholdes to gange årligt på den enkelte skole.
Mødeleder
Skoleleder er mødeleder på møderne i Strategisk Samarbejdsforum og ansvarlig for at udsende dagsorden samt indkalde mødedeltagerne.
Der skal tages referat af mødet.