Trivsel for unge
Trivselsbarometeret er et værktøj, der kan kvalificere dialogen om unges trivsel og hjælpe os til at igangsætte de rette indsatser med de rette aktører.
Trivselsbarometeret er et vurderings-, refleksions- og handleunderstøttende værktøj.
Du kan anvende Trivselsbarometeret til at sætte ord på og vurdere en bekymring omkring en ung. Også selv om det blot er en undren, er det vigtigt, at du som fagperson tager afsæt i og vurderer dine iagttagelser.
Trivselsbarometeret kan anvendes i dialog med den unge, forældre og tværprofessionelle samarbejdspartnere, så I har en fælles referenceramme til tidligt at opspore, hvis en ung er i begyndende mistrivsel, og sammen kan igangsætte den rette indsats.
Hvordan bruger jeg Trivselsbarometeret?
- Undersøg hvor på Trivselsbarometeret, du vurderer, den unges trivsel er. Til dette kan du anvende trivselstegnene.
- Brug de faglige refleksionsspørgsmål som inspiration til dialog. Du finder dem nederst på siden.
- Under igangsæt indsatser kan du få overblik over, hvilke indsatser, der kan igangsættes inden for de forskellige trivselsniveauer, samt hvilke samarbejdspartnere, du kan inddrage.
Herunder vil du finde trivselsbarometerets fem niveauer.
Trivselsbarometer niveau 1 - Unge i trivsel
Unge i trivsel udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde socialt, følelsesmæssigt, fysisk og læringsmæssigt med de almindelige udsving, der naturligt følger med.
Unge i trivsel er aktive deltagere i sociale og læringsmæssige fællesskaber.
-
1. Vurder tegn på trivsel
For at vurdere, om en ung er i trivsel, kan du kigge efter følgende tegn:
- Den unge viser glæde
- Den unge har et godt fysisk helbred og lever sundt
- Den unge har en realistisk uddannelsesplan
- Den unge deltager i undervisningen og laver sine lektier
- Den unge har en god og stabil kontakt med en fortrolig voksen
- Den unge har mindst én god og stabil kontakt/ venskabsrelation til en jævnaldrende
- Den unge er aktivt deltagende i klasse/uddannelse og sociale fællesskaber.
Husk at indikatorerne er ikke udtømmende og skal ikke anvendes som en facitliste. Det er eksempler på indikatorer og tegn, som bør indgå i en samlet nuanceret faglig vurdering af de bekymringer, der er beskrevet omkring et ung. Unge kan fx godt vise forskellige tegn i flere niveauer samtidigt.
-
2. Vurder forældreressourcer og omsorg
For at vurdere forældreressourcer kan du kigge efter følgende tegn:
- Forældre viser omsorg for den unge
- Forældre kender egne og den unges behov og kan håndtere begge dele
- Forældre ser den unges behov og handler på dette
- Forældre har valgmuligheder, de kan bruge
- Forældre søger almindelig råd og vejledning hos skolen.
-
3. Start dialogen
De faglige refleksionsspørgsmål kan sammen med indikatorer og tegn på trivselsniveau med fordel anvendes som afsæt til dialog om indsatser.
Du finder refleksionsspørgsmålene nederst på siden.
-
4. Igangsæt indsatser for unge i trivsel
forebyggende indsatser
For unge i trivsel er der fokus på forebyggende indsatser rettet mod hele fællesskabet.
LÆRINGSMILJØER OG FÆLLESSKABER
Tilrettelægger læringsmiljø og fællesskabet med fokus på fællesskabets trivsel, læring, udvikling og dannelse i tæt samarbejde med forældre.
Organiserer pædagogik og didaktik så alle unge får mulighed for at være aktivt deltagende i undervisningen og i de sociale fællesskaber.
SPARRING
Indgår i sparring med interne ressourcepersoner og tværprofessionelle samarbejdspartnere omkring udvikling af inkluderende læringsmiljøer på tværfaglige samarbejdsmøder.
Tværfaglige samarbejdsmøder
Ressourceteams på skoleområdet
Find kontaktoplysningerne og informationer på de tværprofessionelle samarbejdspartnere
TRIVSELSMÅLINGER
Gennemfører trivselsmålinger og andre screeninger, der giver et afsæt for arbejdet med trivslen i fællesskabet.
SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE
Afholder skole-hjemsamtaler, hvor den unges trivsel, læring og udvikling drøftes med den unge og forældre.
AKTIONLÆRING
Anvender fx aktionslæring som metode til at igangsætte fælles indsatser og udvikling af praksis.
EKSEMPLER på forebyggende indsatser
Indsatser retter sig mod udvikling af et inkluderende læringsmiljø, der kommer alle de unge til gode. Et udviklende læringsmiljø og fællesskab for alle unge. I kan fx:
- Afsætte tid til analyse og refleksion hvor I udforsker jeres problemforståelser og ressourcesyn.
- Undersøge de unges perspektiver og lade dem inspirere udvikling af praksis, fx ved at spørge de unge, hvad de er optagede af.
- Inddrage de unge og forældre i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber ved at tale om den kultur, I ønsker, lave projekter og lign.
-
5. Opstart tværprofessionelt samarbejde
-
6. Hvem kan jeg kontakte for hjælp?
Har du brug for hjælp til arbejdet med unge i trivsel, kan du finde en række kontakter på vores oversigtsside over samarbejdspartnere.
Oversigt over samarbejdspartnere
Trivselsbarometer niveau 2 - Unge i moderat trivsel
Unge i moderat trivsel trives generelt godt, men er begyndt periodevis at vise tegn på faldende trivsel. Enkelte forhold kan vække en begyndende bekymring i forhold til den unges trivsel, læring og udvikling.
Unge i moderat trivsel opleves hovedsageligt deltagende i sociale og læringsmæssige fællesskaber.
-
1. Vurder tegn på moderat trivsel
For at vurdere, om den unge er i moderat trivsel, kan du kigge efter følgende tegn:
- Den unge udviser tristhed og er svær at motivere
- Den unge fremstår mere bekymret end sine jævnaldrende
- Den unge har vanskeligere ved at fordybe sig og arbejde selvstændigt med opgaver end normalt
- Den unge har faglige vanskeligheder
- Den unge er mindre deltagende i klassen end normalt
- Den unge føler sig nogle gange uden for fællesskabet
- Den unge har flere sygedage end forventet.
Husk at indikatorerne er ikke udtømmende og skal ikke anvendes som en facitliste. Det er eksempler på indikatorer og tegn, som bør indgå i en samlet nuanceret faglig vurdering af de bekymringer, der er beskrevet omkring et ung. Unge kan fx godt vise forskellige tegn i flere niveauer samtidigt.
-
2. Vurder forældreressourcer og omsorg
For at vurdere forældreressourcer kan du kigge efter følgende tegn:
- Forældre viser omsorg for den unge
- Forældre kender egne og den unges behov og kan håndtere begge dele.
- Forældre ser den unges behov og handler på dette
- Forældre har valgmuligheder, de kan bruge
- Forældre søger almindelig vejledning hos skolen
- Forældres ambitionsniveau er for højt, hvilket gør, at de stiller for høje krav og forventninger til den unge
- Forældre har svært at omsætte informationer til egen handling
-
3. Start dialogen
De faglige refleksionsspørgsmål kan sammen med indikatorer og tegn på trivselsniveau med fordel anvendes som afsæt til dialog om indsatser.
Du finder refleksionsspørgsmålene nederst på siden.
-
4. Igangsæt indsatser for unge i moderat trivsel
forebyggende indsatser
For unge i moderat trivsel er der fokus på forebyggende indsatser for hele fællesskabet.
Indsatser på dette trivselsniveau bygger ovenpå indsatser i trivselsniveau 1.
DIALOGMØDER
Afholder dialogmøder med den unge og forældre samt evt. tværprofessionelle samarbejdspartnere, hvor mulige løsninger drøftes.
Læs mere om dialogmødet
Find kontaktoplysningerne og informationer på de tværprofessionelle samarbejdspartnere
FOREBYGGENDE SAMARBEJDE
Du kan tilrettelægge et forebyggende samarbejde med en ressourceperson fra ressourceteamet med henblik på at udforske og udvide deltagelsesmulighederne for unge i faglige og sociale sammenhænge i skolen.
Ressourceteams på skoleområdet
INDSATSPLAN
Indsatser beskrives i indsatsplaner.
Jeg skal lave en indsatsplan
Aktionslæring
Anvender fx Aktionslæring som metode til at igangsætte fælles indsatser.
EKSEMPLER på forebyggende indsatser
Indsatser bygger ovenpå indsatser i trivselsniveau 1 og er rettet mod udvikling af et inkluderende læringsmiljø, der kommer alle de unge til gode. I kan fx:
- Arbejde med undervisningsdifferentiering og øget fokus på stilladsering i forhold til de faglige krav.
- Arbejde med rammesættende klasseledelse hvor forventninger bliver eksplicitte for alle – fx med brug af visuel stilladsering.
- Skabe mulighed for variation, fleksibilitet og pauser i løbet af dagen.
- Styrke fælles rutiner og mulighed for genkendelighed – fx i overgange og skift eller på tværs af voksne.
- Understøtte kulturen i fællesskabet og vær opmærksom på om alle de unge inviteres med i fællesskaber både i og uden for skolen.
- Arbejde med samspil og relationer fx med fokus på mentalisering, spejling og positiv guidning.
- Arbejde med Low arousal i hverdagen.
-
5. Opstart tværprofessionelt samarbejde
-
6. Hvem kan jeg kontakte for hjælp?
Har du brug for hjælp til arbejdet med unge i moderat trivsel, kan du finde en række kontakter på vores oversigtsside over samarbejdspartnere.
Oversigt over samarbejdspartnere
Trivselsbarometer niveau 3 - Unge i faldende trivsel
Unge i faldende trivsel viser tegn på begyndende mistrivsel. De opleves i eventuelt midlertidige sociale, følelsesmæssige, lærings- og udviklingsmæssige vanskeligheder.
Unge i faldende trivsel er for det meste deltagende i sociale og læringsmæssige fællesskaber, men opleves i begyndende grad at komme i udsatte positioner i hverdagen.
-
1. Vurder tegn på faldende trivsel
For at vurdere, om den unge er i faldende trivsel, kan du kigge efter følgende tegn:
- Den unge reagerer kraftigere eller er mindre synlig end forventet
- Den unge fremstår rastløs, utryg og/eller trist
- Den unge virker uoplagt, har vægtudsving eller klager over sit helbred fx hyppig hovedpine
- Den unge har svært ved at koncentrere sig i timerne og møder jævnligt uforberedt
- Den unge har svært ved at følge en realistisk uddannelsesplan
- Der er udsving i relationen mellem den unge og forældrene og/eller andre voksne
- Den unge har få eller ustabile venskaber og deltager ikke stabilt i klasse/uddannelse og sociale fællesskaber
- Der er udsving i forhold til den unges mad, tøj, hygiejne, tandsundhed, skoleting mm.
Husk at indikatorerne er ikke udtømmende og skal ikke anvendes som en facitliste. Det er eksempler på indikatorer og tegn, som bør indgå i en samlet nuanceret faglig vurdering af de bekymringer, der er beskrevet omkring en ung. Unge kan fx godt vise forskellige tegn i flere niveauer samtidigt.
-
2. Vurder forældreressourcer og omsorg
For at vurdere forældreressourcer kan du kigge efter følgende tegn:
- Relationen mellem den unge og forældrene kan være svingende
- Forældrenes omsorg kan periodevis være reduceret
- Den unges forældre er mindre deltagende i skolens aktiviteter end tidligere
- Forældre fremstår usikre og oplever problemer med opdragelse og afgrænsning
- Forældre gør brug af råd og vejledning
- Forældrene har indbyrdes konflikt, der påvirker den unge.
- Der er kriser i familien på grund af skilsmisse, alvorlig sygdom/død i nærmeste familie
-
3. Start dialogen
De faglige refleksionsspørgsmål kan sammen med indikatorer og tegn på trivselsniveau med fordel anvendes som afsæt til dialog om indsatser.
Du finder refleksionsspørgsmålene nederst på siden.
-
4. Igangsæt indsatser for unge i faldende trivsel
foregribende indsatser
For unge i faldende trivsel er der fokus på foregribende indsatser målrettet grupper af unge/den enkelte unge i fællesskabet.
Indsatser på dette trivselsniveau bygger ovenpå indsatser i trivselsniveau 1 og 2.
DIALOGMØDER
Afholder dialogmøder med forældre og relevante tværprofessionelle samarbejdspartnere, hvor mulige løsninger drøftes. Her kan Signs of safety (SOS) anvendes som metode.
Læs mere om SOS-modellen
Læs mere om dialogmødet
PPR-INDSTILLING
På tværfagligt samarbejdsmøde drøftes det, om der skal laves en indstilling til PPR. Vurderes et behov for en PPR-indsats, udarbejdes der indstilling til PPR. Dette sker i et samarbejde mellem forældre og skole, hvorefter indstillingsskemaet sendes til PPR - Børn og Familie.
Læs mere om det tværfaglige samarbejdsmøde
Indstilling til indsats i PPR
RESSOURCETEAMET
Lærerteamet igangsætter et tæt samarbejde med ressourcepersoner fra ressourceteamet på skolen og evt. tværprofessionelle samarbejdspartnere omkring at arbejde med de udfordringer, der skaber barrierer for den unges deltagelse og om at tilrettelægge indsatser, der bygger på ressourcer hos den unge og i den unges omgivelser.
Find kontaktoplysningerne og informationer på de tværprofessionelle samarbejdspartnere
INDSATSPLAN
Der udarbejdes indsatsplaner som dokumentation og processtøtte.
Jeg skal lave en indsatsplan
EKSEMPLER på foregribende indsatser
Der arbejdes fortsat med forebyggende indsatser (trivselsniveau 1 og 2), der kommer hele fællesskabet til gode. Dette suppleres med indsatser målrettet grupper af unge, eller den enkelte unge i fællesskabet, fx:
- Ressourceperson observerer den unge og bidrager med indblik i den unges forudsætninger, ressourcer og behov samt nye forslag til, hvordan den unges ressourcer og behov kan tilgodeses i læringsmiljøet.
- Har den unge et bekymrende skolefravær aktiveres 'Handleguide for bekymrende skolefravær'.
- Samarbejdspartnere i Kultur inddrages, hvis den unge ikke har adgang til fritidsfællesskaber (fx gennem tilbud som Fritidsforstærkningen og ungemiljøer i Rudersdal)
- Samarbejdspartnere i Kultur kan også inddrages i forhold til fritidsundervisning samt SSP samarbejde.
Læs mere om 'Ung i Rudersdal' og de mange tilbud
Forebyggende socialrådgiver inddrages
Forebyggende socialrådgiver inddrages i forhold til den unges og families trivsel. Forløb tilrettelægges med udgangspunkt i Signs of Safty (SOS) med henblik på sammen at finde undtagelser for bekymring, identificere den unges og families ressourcer og formulere fælles konkrete handlemål for indsats. Den forebyggende socialrådgiver kan også inddrage en forebyggende familiebehandler i samarbejdet.
Forebyggende socialrådgivere
Signs of Safety (SOS-modellen)
-
5. Opstart tværprofessionelt samarbejde
-
6. Hvem kan jeg kontakte for hjælp?
Trivselsbarometer niveau 4 - Unge i udsatte trivselspositioner
Unge, som befinder sig i udsatte trivselspositioner, viser tydelige og gentagne tegn på mistrivsel. De opleves i bekymrende sociale, følelsesmæssige, lærings- og udviklingsmæssige vanskeligheder.
Unge i udsatte trivselspositioner opleves at være i udsatte positioner i sociale og læringsmæssige fællesskaber og vurderes at være i begyndende risiko for en mere generel eksklusion eller marginalisering.
-
1. Vurder tegn på udsatte trivselspositioner
For at vurdere, om en ung er i udsat trivselsposition, kan du kigge efter følgende tegn:
- Den unge fremstår angst, utryg og/eller deprimeret
- Den unge reagerer udad eller fremstår indadvendt
- Den unge fremstår ukritisk kontaktsøgende og/eller har en seksualiserende adfærd
- Den unge er ofte syg, har omvendt døgnrytme eller klager over alvorlige helbredsproblemer
- Den unge fremstår umotiveret, er præget af koncentrationsbesvær og har et stort fravær eller møder uforberedt
- Den unge fremstår ustabil og har svært ved at lægge en realistisk uddannelsesplan
- Den unge har problemer med alkohol, stoffer og/eller kriminalitet
- Den unge viser tegn på spiseforstyrrelser (over-undervægt) og/eller selvskade
- Den unge har svært ved at skabe relationer til voksne og jævnaldrende
- Den unge har ingen stabile venskaber og deltager sjældent i klasse/skolefællesskaberne
- Den unge er i en gruppesammenhæng med kriminalitet eller har tilknytning til kriminelle miljøer
- Der er problemer i forhold til den unges mad, tøj, hygiejne, tandsundhed, skoleting mm.
Husk at indikatorerne er ikke udtømmende og skal ikke anvendes som en facitliste. Det er eksempler på indikatorer, som bør indgå i en samlet nuanceret faglig vurdering af de bekymringer, der er beskrevet omkring en ung. Unge kan fx godt vise forskellige tegn i flere niveauer samtidigt.
-
2. Vurder forældreressourcer og omsorg
For at vurdere forældreressourcer kan du kigge efter følgende tegn:
- Den unge har synlige problemer i relation til forældre/ nære voksne
- Den unges forældre er svære at komme i dialog med
- Forældrenes deltagelse i den unges hverdag er svingende og tilgodeser ikke den unges behov
- Forældrenes egne behov fylder meget
- Forældre har svært ved at aflæse den unges behov
- Der er meget lidt samarbejde og kontakt mellem forældre og skolen
-
3. Start dialogen
De faglige refleksionsspørgsmål kan sammen med indikatorer og tegn på trivselsniveau med fordel anvendes som afsæt til dialog om indsatser.
Du finder refleksionsspørgsmålene nederst på siden.
-
4. Igangsæt indsatser for unge i udsatte trivselspositioner
indgribende indsatser
For unge i udsatte trivselspositioner er der fokus på indgribende indsatser målrettet mod den unge.
Indsatser på dette trivselsniveau bygger ovenpå indsatser i trivselsniveau 1, 2 og 3.
DIALOGMØDER
Afholder dialogmøder med forældre og relevante tværprofessionelle samarbejdspartnere, hvor mulige løsninger drøftes. Her anvendes Signs of Safety (SOS) som metode.
Læs mere om dialogmøder
Læs mere om SOS-modellen
Find kontaktoplysningerne og informationer på de tværprofessionelle samarbejdspartnere
INDSTILLING
Der laves en indstilling til PPR.
Indstilling til indsats i PPR
KVALIFICERING AF INDSATSPLAN
Tværprofessionelle samarbejdspartnere deltager i kvalificering af indsatsplanen og i opfølgning på indsatser.
Find kontaktoplysningerne og informationer på de tværprofessionelle samarbejdspartnere
Jeg skal lave en indsatsplan
PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK VURDERING
PPR udarbejder Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) evt. med henblik på videre udredning og indstilling til visitation til specialiseret tilbud.
UNDERRETNING
I samarbejde med den forebyggende socialrådgiver drøftes det, om der skal laves en underretning til Myndighedsafdelingen
Forebyggende socialrådgivere
Jeg skal underrette om et barn
EKSEMPLER på indgribende indsatser
Der arbejdes fortsat med forebyggende og foregribende indsatser (trivselsniveau 1, 2 og 3). Dette suppleres med indsatser målrettet den unge, fx:
- Psykolog observerer den unge og bidrager med indblik i den unges forudsætninger, ressourcer og behov, og hvorvidt/hvordan den unges ressourcer og behov kan tilgodeses i læringsmiljøet.
- Særlig tilrettelagt undervisning for den unge.
Forebyggende socialrådgiver inddrages
Den forebyggende socialrådgiver inddrages fortsat i forhold til den unges og families trivsel. Forløb fortsættes med udgangspunkt i Signs of safety (SOS) med henblik på sammen at finde undtagelser for bekymring, identificere barn og families ressourcer og formulere fælles konkrete handlemål for indsats. Den forebyggende socialrådgiver kan inddrage en forebyggende familiebehandler i samarbejdet.
Forebyggende socialrådgivere
Signs of Safety (SOS-modellen)
-
5. Opstart tværprofessionelt samarbejde
-
6. Hvem kan jeg kontakte for hjælp?
Har du brug for hjælp til arbejdet med en ung i en udsat trivselsposition, kan du finde en række kontakter på vores oversigtsside over samarbejdspartnere.
Oversigt over samarbejdspartnere
Trivselsbarometer niveau 5 - Unge i truede trivselspositioner
Unge, som befinder sig i truede trivselspositioner, viser tydelige og gentagne tegn på alvorlig mistrivsel og/eller omsorgssvigt. De opleves i omfattende sociale, følelsesmæssige, lærings- og udviklingsmæssige vanskeligheder.
Unge i truede trivselspositioner står ofte uden for sociale og læringsmæssige fællesskaber.
-
1. Vurder tegn på truede trivselspositioner
For at vurdere, om den unge er i en truet trivselsposition, kan du kigge efter følgende tegn:
- Den unge viser sjældent glæde og fremstår trist, alvorlig eller vred
- Den unge fremstår angst, utryg og/eller deprimeret
- Den unge reagerer udad eller fremstår indadvendt
- Den unge fremstår ukritisk kontaktsøgende
- Den unge har en seksualiseret adfærd
- Den unge er ofte syg, har omvendt døgnrytme eller klager over alvorlige helbredsproblemer
- Den unge fremstår umotiveret, er præget af koncentrationsbesvær, har et stort fravær eller møder uforberedt
- Den unge fremstår ustabil og har svært ved at lægge en realistisk uddannelsesplan
- Den unge viser tegn på spiseforstyrrelser (over-undervægt) og/eller selvskade
- Den unge har svært ved at skabe relationer til voksne og jævnaldrende
- Den unge har ingen stabile venskaber og deltager sjældent i klasse/skolefællesskaberne
- Den unge er i en gruppesammenhæng med kriminalitet eller har tilknytning til kriminelle miljøer
- Der er problemer i forhold til den unges mad, tøj, hygiejne, tandsundhed, skoleting mm.
- Den unge er afhængig af alkohol og/eller stoffer
- Den unge fortæller ikke noget om sig selv/familien eller fortæller udpenslende om sig selv/familien
- Den unge kommer ikke i skole, gå ikke på en uddannelse, eller er ikke i arbejde
- Den unge deltager ikke i fællesskaber
- Den unge er isoleret i forhold til fællesskaber og venskaber
Husk at indikatorerne er ikke udtømmende og skal ikke anvendes som en facitliste. Det er eksempler på indikatorer og tegn, som bør indgå i en samlet nuanceret faglig vurdering af de bekymringer, der er beskrevet omkring en ung. Unge kan fx godt vise forskellige tegn i flere niveauer samtidigt.
-
2. Vurder forældreressourcer og omsorg
For at vurdere forældreressourcer kan du kigge efter følgende tegn:
- Der er en meget bekymrende kontakt mellem den unge og forældre
- Forældreevnen er mangelfuld og den unges basale behov kan ikke tilgodeses
- Forældrenes forhold til den unge bærer præg af uforudsigelighed
- Forældre udtaler sig meget negativt om den unge
- Forældrene møder sjældent op til aftaler eller fællesarrangementer i skolen
- Kontakt og samarbejde mellem forældre og skole er meget svær
-
3. Start dialogen
De faglige refleksionsspørgsmål kan sammen med indikatorer og tegn på trivselsniveau med fordel anvendes som afsæt til dialog om indsatser.
Du finder refleksionsspørgsmålene nederst på siden.
-
4. Igangsæt indsatser for unge i truede trivselspositioner
indgribende indsatser
For unge i truede trivselspositioner er der fokus på indgribende indsatser målrettet den enkelte unge.
Indsatser på dette trivselsniveau bygger ovenpå indsatser i trivselsniveau 1, 2, 3 og 4.
DIALOGMØDER
Afholder dialogmøder med forældre og relevante tværprofessionelle samarbejdspartnere, hvor mulige løsninger drøftes. Signs of Safety (SOS) kan anvendes som metode.
Læs mere om dialogmøder
Find kontaktoplysningerne og informationer på de tværprofessionelle samarbejdspartnere
FOREBYGGENDE SOCIALRÅDGIVER
Den forebyggende socialrådgiver og forebyggende familiebehandler inddrages fortsat i forhold til den unges og familiens trivsel. Forløb fortsættes med udgangspunkt i Signs of safety (SOS) med henblik på sammen at finde undtagelser for bekymring, identificere barn og families ressourcer og formulere fælles konkrete handlemål for indsats.
Forebyggende socialrådgivere
Læs mere om SOS-modellen
UNDRETNING OG AKUT FARE
Den forebyggende socialrådgiver hjælper med proces, når der laves en underretning. I situationer, hvor barnets sikkerhed og trivsel vurderes at være i akut fare kontaktes den forebyggende socialrådgiver straks. Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at få fat i den forebyggende socialrådgiver, underrettes Myndighedsafdelingen direkte.
Jeg skal underrette om et barn
-
5. Opstart tværprofessionelt samarbejde
-
6. Hvem kan jeg kontakte for hjælp?
Har du brug for hjælp til arbejdet med den unge i en truet trivselsposition, kan du finde en række kontakter på vores oversigtsside over samarbejdspartnere.
Oversigt over samarbejdspartnere
Faglige refleksionsspørgsmål
Herunder finder du en række spørgsmål, der sammen med indikatorer og tegn med fordel kan anvendes som afsæt til dialog med den unge, forældre, kolleger, leder og/eller tværprofessionelle samarbejdspartnere.
-
Inddrag forskellige perspektiver
Inddragelse af forskellige faglige perspektiver
I vurderingen af børn og unges trivsel er det vigtigt at fastholde den kvalitet, der ligger i at få flere faglige perspektiver på børn og unges trivsel. Flere perspektiver kan hjælpe med at skærpe bevidstheden om egne blinde pletter samt skærpe blikket på at forstå problemstillinger i den kontekst, de udspiller sig. Det vil sige at se barnet eller den unge i relation til den kontekst, og alle de handlinger, begrænsninger og muligheder, som barnet eller den unge både påvirker og påvirkes af.
Du kan inddrage de faglige refleksionsspørgsmål sammen med dine tværprofessionelle samarbejdspartnere, når du undrer dig, oplever en udfordring, eller er nysgerrig på et barn eller en børnegruppes adfærd og muligheder.
Inddragelse af børn og forældres perspektiver
Spørgsmålene kan også anvendes som inspiration til inddragelsen af forældre, børn og unges egne perspektiver. De er udarbejdet med henblik på, at børn, unge og forældre kan bidrage til at udvikle forståelser, handlemuligheder og løsninger.
Du finder refleksionsspørgsmålene herunder.
-
Dit perspektiv på barnets trivsel
I vurderingen af barnets trivsel skal du skelne mellem, hvad der er dit perspektiv på barnet, og hvad der er barnets eget perspektiv. I dit faglige perspektiv på og forståelse af barnet, barnets behov og udviklingsmuligheder, kan du se på, hvordan du vurderer, barnets individuelle forudsætninger og behov påvirker barnets trivsel, læring og udvikling, herunder også hjemme- og familieforhold.
- Hvad ser du barnet gøre, som fortæller dig noget om, hvordan barnets trives?
- Hvad kan være medvirkende til, at barnet trives/mistrives?
- Hvordan er barnets relation til familien, andre børn og nære voksne?
-
Dit perspektiv på barnets perspektiv
Det er ikke altid, du har mulighed for at spørge barnet selv. Det kan være fordi, barnet endnu ikke har et verbalt sprog, barnets sprog ikke er tilstrækkeligt, eller fordi du ikke har mulighed for at spørge barnet direkte.
Du kan forsøge at kigge med barnet fra barnets perspektiv ved at sætte dig i det enkelte barns konkrete situation og forsøge at forstå, hvad barnet selv ville sige, hvis det kunne.
Nogle gange må du kigge på flere børn for at forstå det enkelte barn. Hvad gør børnene i forhold til hinanden, og hvordan hænger det, de gør, sammen med, hvad andre gør, og hvad de ser ud til at ville med det.
Betragt barnet som en aktør, der forsøger at påvirke eget liv og skabe mening. Se på hvordan barnets intentioner og opfattelse af sin situation påvirker barnets trivsel, læring og udvikling og giver mening – set fra barnets perspektiv.
- Hvad virker det til, at barnet forsøger at gøre for at påvirke sit eget liv og skabe mening?
- Hvad ser det ud som om, barnet optaget af, og hvad er på spil for barnet i forskellige sammenhænge?
- Hvilke intentioner, tror du, barnet har?
- Hvordan hænger intentionen sammen med det, barnet siger eller gør?
- Hvad tror du, er barnets oplevelse af den konkrete situation?
- Hvad ville barnet mon sige, hvis du kunne spørge det?
-
Barnets eget perspektiv
Undersøg barnets egne artikulerede perspektiver, oplevelser og ønsker. Det kan du både gøre gennem dine iagttagelser og ved at spørge barnet direkte.
- Hvordan udtrykker barnet sig om eget liv på verbale og nonverbale måder?
- Hvad udtrykker barnet gennem gestik, mimik, tegn, lyde, kropslige bevægelser (hvad peger det på, hvor søger det hen, hvordan placerer det sig i rummet), og hvilken viden giver det os om, hvordan barnet har det, og hvad barnet er optaget af?
- Hvad fortæller barnet selv?
Gode råd til samtaler med børn:
Nogle børn oplever, at de ikke bliver forstået, måske endda misforstået. Det kan være fordi, deres intentioner er svære at aflæse. Jo sværere du har ved at forstå et barn, jo vigtigere er det, at du møder barnet med åbenhed og nysgerrighed og giver tid og plads til, at barnet kan udtrykke sig.
En enkelt og effektiv metode til at forstærke barnets perspektiv og formidling er simpelthen at gentage ordret, hvad barnet siger. Jo, yngre barnet er, jo mere effektivt er det med en fuldstændig gengivelse af barnets ord og udtryksform. Det bekræfter barnet og opmuntrer barnet til at fortælle mere.
Du kan også understøtte det, børn fortæller ved at foreslå svarmuligheder undervejs. På den måde bliver det tydeligere for barnet, hvad spørgsmålet handler om, og hvad der kan være mulige svar, og evt. koble sig på én af de foreslåede muligheder eller vælge et tredje svar. Det støtter barnet i selv at tage stilling og blive afklaret med sin egen mening og oplevelse.
Slut af med at opsummere, hvad barnet har fortalt, ved at genbruge barnets egne ord, og tjek om du har fået det hele med og forstået rigtigt.
-
Risiko- og beskyttelsesfaktorer
Alle børn kan have kortere eller længere perioder, hvor de ikke trives optimalt. Det er summen af indikatorer/tegn og risiko- og beskyttelsesfaktorer i barnet eller den unges liv, der skal hjælpe os til at forstå og handle.
Risikofaktorer er en fællesbetegnelse for forhold, som øger sandsynligheden for, at børn og unge udvikler sociale problemer.
Beskyttelsesfaktorer defineres modsat som forhold, der beskytter børn og unge mod disse risici.
Faktorerne knytter sig både til forhold i omgivelserne som hos det enkelte barn/unge, som vedvarende eller midlertidigt påvirker barnets/den unges trivsel og udvikling.
-
Hvad bekymrer? (Hvilke risikofaktorer kan vi se?)
Eksempler på risikofaktorer kan være:
- Manglende tilknytning til nære voksne og primære omsorgsgivere
- Mangelfulde forældrefærdigheder
- Mangelfulde sociale kompetencer
- Begrænset adgang til og deltagelse i læringsfællesskaber
- Mobning eller begrænset adgang til og deltagelse i børnefællesskaber.
Hjælpespørgsmål til refleksion og dialog omkring vores bekymring:
- Hvad ser vi, barnet gør, der fortæller os, at barnet er påvirket af disse forhold?
- Hvornår viser den bekymrende adfærd sig?
- Er der nogle gange, hvor problemet optræder i mindre grad?
- Hvad er anderledes?
-
Hvad fungerer? (Hvilke beskyttelsesfaktorer kan vi se?)
Eksempler på beskyttelsesfaktorer kan være:
- En god emotionel tilknytning til mindst én af forældrene
- Mindst én positiv relation til en pædagog/lærer
- Gode deltagelsesmuligheder i lærings- og børnefællesskaber
- Mindst én god ven
- En fritidsinteresse/fritidsaktivitet
Hjælpespørgsmål til refleksion og dialog omkring hvad, der fungerer:
- Hvad ser vi fungerer i barnets liv på trods af de problemer, vi ser?
- Hvad medvirker til, at det fungerer?
- Hvilke ressourcer ser vi hos barnet og familien?
- Hvilke ressourcer er til stede i barnets omgivelser?
- Hvilken forskel gør det for barnets trivsel?
-
Tal om forandring (Hvad vil vi gerne se ske?)
Hjælpespørgsmål til refleksion og dialog omkring, den forandring, I gerne vil se ske:
- Hvad ønsker vi skal være anderledes og bedre for barnet?
- Hvad mon barnet ønsker skal blive anderledes?
- Hvilke forandringer har vi brug for at se?
- Hvad vil være de første tegn på, at situationen for barnet udvikler sig i den retning, barnet og vi ønsker?
- Hvem skal gøre hvad for, at dette sker?
Du kan bruge fokuspunkter i Hjernen og Hjertet og/eller indsatsplanen til at formulere konkrete mål og aftale konkrete tiltag og prøvehandlinger.
Hold øje med hvilken forskel, prøvehandlingerne gør, så du kan fortælle om det, og I kan få mulighed for at forstørre evt. positive forandringer, når du mødes med de andre samarbejdspartnere igen.
Læs mere om fokuspunkter i Hjernen og Hjertet
Læs mere om at lave en indsatsplan
-
De næste skridt (Hvad aftaler vi?)
Lav konkrete aftaler for de næste skridt:
- Hvordan følger vi op på bekymringen, hvad er første skridt, og hvem skal handle?
- Hvordan og hvornår følger vi op på tiltag/prøvehandlinger?
- Hvem er tovholder i 1. led?
- Hvem er tovholder i 2. led?
- Hvornår mødes vi næste gang?
