Trivsel for spædbørn
Trivselsbarometeret er et værktøj, der kan kvalificere dialogen om børns trivsel og hjælpe os med at igangsætte de rette indsatser med de rette aktører.
Trivselsbarometeret er et vurderings-, refleksions- og handleunderstøttende værktøj.
Du kan anvende Trivselsbarometeret til at sætte ord på og vurdere en bekymring omkring et barn. Også selv om det blot er en undren, er det vigtigt, at du som fagperson tager afsæt i og vurderer dine iagttagelser.
Trivselsbarometeret kan anvendes i dialog med forældre og tværprofessionelle samarbejdspartnere, så I har en fælles referenceramme til tidligt at opspore, hvis et barn er i begyndende mistrivsel, og sammen kan igangsætte den rette indsats.
Hvordan bruger jeg Trivselsbarometeret?
- Undersøg hvor på Trivselsbarometeret, du vurderer, barnets trivsel er. Til dette kan du anvende trivselstegnene.
- Brug de faglige refleksionsspørgsmål som inspiration til dialog. Du finder dem nederest på siden.
- Under igangsæt indsatser kan du få overblik over, hvilke indsatser, der kan igangsættes inden for de forskellige trivselsniveauer, samt hvilke samarbejdspartnere, du kan inddrage.
Herunder kan du finde trivselsbarometerets fem niveauer.
Trivselsbarometer niveau 1 - Spædbørn i trivsel
Spædbørn, der er i trivsel, udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde socialt, følelsesmæssigt og fysisk med de almindelige udsving, der naturligt følger med.
-
1. Vurder tegn på trivsel
For at vurdere, om et barn er i trivsel, kan du kigge efter følgende tegn:
- Barnet viser glæde ved kontakt
- Barnet tager initiativ til kontakt
- Barnet søger bekræftelse via øjenkontakt
- Barnet søger nærhed og finder ro, trøst og tryghed hos nære voksne
- Barnet udforsker og undersøger nysgerrigt sin omverden (smager fx på ting)
- Barnet pludrer
- Barnet begynder at reagere på eget navn
- Barnet reagerer på verbale henvendelser med hoved- og kropsbevægelser, mimik og/eller lyde
- Barnet har en velreguleret søvnrytme
- Barnet spiser tilpas
Husk at indikatorerne er ikke udtømmende og ikke skal anvendes som en facitliste. Det er eksempler på indikatorer og tegn, som bør indgå i en samlet nuanceret faglig vurdering af de bekymringer, der er beskrevet omkring et barn. Børn kan fx godt vise forskellige tegn i flere niveauer samtidigt.
-
2. Vurder forældreressourcer og omsorg
For at vurdere forældreressourcer kan du kigge efter følgende tegn:
- Forældre viser omsorg for barnet
- Forældre kan som oftest trøste barnet og få det til at falde til ro
- Forældre kender egne og barnets behov og kan håndtere begge dele
- Forældre ser og kan som oftest aflæse barnets signaler/behov og handler på dette
- Forældre tilpasser stimulering til barnets alder og stemning
- Forældre har valgmuligheder, de kan bruge
- Forældre søger almindelig råd og vejledning hos sundhedsplejerske, dagpleje og/eller dagtilbud
-
3. Start dialogen
De faglige refleksionsspørgsmål kan sammen med indikatorer og tegn på trivselsniveau med fordel anvendes som afsæt til dialog om indsatser.
Du finder refleksionsspørgsmålene nederst på siden.
-
4. Igangsæt indsatser for spædbørn i trivsel
Forebyggende indsatser
For børn i trivsel er der fokus på forebyggende indsatser rettet mod alle børn i fællesskabet.
OVERGANGEN FRA HJEM TIL DAGTILBUD
Tæt samarbejde med forældre og Sundhedstjenesten om gode overgange fra hjem til dagtilbud.
Sundhedsplejerske
Læs mere om den gode overgang til dagtilbud
PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ
Tilrettelægger pædagogisk læringsmiljø med fokus på alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i tæt samarbejde med forældre.
Organiserer rammer og pædagogik for børnegruppen, så de enkelte børns trygge tilknytning understøttes, og de har ro til at udforske og lære.
SPARRING
Indgår i sparring med inklusionspædagog og tværprofessionelle samarbejdspartnere omkring udvikling af inkluderende pædagogiske læringsmiljøer på tværfaglige samarbejdsmøder.
Tværfaglige samarbejdsmøder
Inklusionspædagoger på dagtilbudsområdet
DIALOGMØDER
Afholder dialogmøde med forældre 1 gang om året i forbindelse med dialogvurdering.
Læs mere om dialogmødet
METODER TIL FÆLLES INDSATSER
Anvender Selvevaluering (Skema til handling), EVP eller Aktionslæring som metoder til at igangsætte fælles indsatser.
Aktionslæring (Intranettet - Kræver medarbejder-login)
EVP og ’Skema til handling' (Kræver medarbejder-login)
EKSEMPLER på fælles forebyggende indsatser
Indsatser rettes mod udvikling af et inkluderende pædagogisk læringsmiljø, der kommer hele børnefællesskabet til gode. Et trygt og udviklende læringsmiljø og fællesskab for alle børn. I kan fx have fokus på:
- Udvikling af tilknytningsrelationer og gode rutiner fra opstart - giv de enkelte børn 1-2 kontaktpersoner, som er tilgængelige og følger de enkelte børn ikke bare i tilvænningsperioden men gennem det første år, fx når I organiserer jer i mindre grupper.
- Undersøgelse af børneperspektiver og lade dem inspirere udvikling af praksis - fx ved at undersøge børnenes forskellige udtryksformer og placering i rummet til at få viden om, hvad de er optagede af.
- Inddragelse af forældre i udviklingen af et inkluderende fællesskab, fx ved at opbygge en god relation og være i løbende dialog om de enkelte børn og børnehuset i hverdagen.
-
5. Opstart tværprofessionelt arbejde
-
6. Hvem kan jeg kontakte for hjælp?
Har du brug for hjælp til arbejdet med et barn i trivsel, kan du finde en række kontakter på vores oversigtsside over samarbejdspartnere.
Trivselsbarometer niveau 2 - Spædbørn i moderat trivsel
Spædbørn i moderat trivsel er generelt i trivsel, men er begyndt i perioder at vise tegn på faldende trivsel, og enkelte forhold kan vække en begyndende bekymring i forhold til barnets trivsel, læring og udvikling.
-
1. Vurder tegn på moderat trivsel
For at vurdere, om et barn er i moderat trivsel, kan du kigge efter følgende tegn:
- Barnet udviser tristhed og er sværere at begejstre end normalt
- Barnet græder oftere, end det plejer
- Barnet søger mere kontakt end forventet hos nære voksne
- Barnet udviser utryghed ved adskillelse
- Barnet reagerer sensibelt på sanseindtryk og bliver let overstimuleret
- Barnet fremstår mere tilbageholdende over for kropskontakt end forventet
- Barnet fremstår mere indadvendt end normalt
- Barnet pludrer mindre end forventet eller med mindre variation i lyde
- Barnet reagerer i mindre grad på verbale henvendelser
- Barnet har flere sygedage end forventet
- Barnet har en ustabil søvnrytme.
Husk at indikatorerne er ikke udtømmende og ikke skal anvendes som en facitliste. Det er eksempler på indikatorer, som bør indgå i en samlet nuanceret faglig vurdering af de bekymringer, der er beskrevet omkring et barn. Børn kan fx godt vise forskellige tegn i flere niveauer samtidigt.
-
2. Vurder forældreressourcer og omsorg
Du kan vurdere forældreressourcer ved at kigge efter følgende tegn:
- Forældre viser omsorg for barnet
- Forældre kan som oftest trøste barnet og få det til at falde til ro
- Forældre kender egne og barnets behov og kan håndtere begge dele.
- Forældre ser og kan som oftest aflæse barnets signaler/behov og handler på dette
- Forældre har valgmuligheder, de kan bruge
- Forældre søger almindelig vejledning hos sundhedsplejerske, dagpleje og/eller dagtilbud
- Forældre stiller for høje krav og forventninger til barnet
- Forældre har svært ved at omsætte informationer til egen handling.
-
3. Start dialogen
De faglige refleksionsspørgsmål kan sammen med indikatorer og tegn på trivselsniveau med fordel anvendes som afsæt til dialog om indsatser.
Du finder refleksionsspørgsmålene nederst på siden.
-
4. Igangsæt indsatser for spædbørn i moderat trivsel
Forebyggende indsatser
For børn i moderat trivsel er der fokus på forebyggende indsatser rettet mod alle børn i fællesskabet.
Indsatser på dette trivselsniveau bygger oven på indsatser i trivselsniveau 1.
DIALOGMØDER
Afholder dialogmøder med forældre og evt. tværprofessionelle samarbejdspartnere, hvor mulige løsninger drøftes.
Læs mere om dialogmøder
FORLØB MED INKLUSIONSPÆDAGOG
Med afsæt i børnehusets behov tilrettelægges et forløb med inklusionspædagog med henblik på at undersøge, hvilke muligheder det pædagogiske læringsmiljø giver børnene for trivsel, læring, udvikling og deltagelse. I forløbet veksles mellem sparring, deltagelse og observation i praksis.
Inklusionspædagoger på dagtilbudsområdet
HJERNEN OG HJERTET
Udarbejder fokuspunkter i Hjernen og Hjertet evt. i samarbejde med inklusionspædagog
Læs mere om fokuspunkter i Hjernen og Hjertet på (Intranettet - kræver login)
Inklusionspædagoger på dagtilbudsområdet
Metoder til fælles indsatser
Anvender 'Selvevaluering' (Skema til handling), EVP eller Aktionslæring som metoder til at igangsætte fælles indsatser.
Aktionslæring (Intranettet - Kræver medarbejder-login)
EVP og ’Skema til handling’ (Intranettet - Kræver medarbejder-login)
EKSEMPLER På fælles forebyggende indsatser
Indsatser bygger ovenpå indsatser i trivselsniveau 1 og rettes mod udvikling af et inkluderende pædagogisk læringsmiljø, der kommer hele børnefællesskabet til gode. I kan fx have fokus på:
- Udvikling af stuktur og rammer der understøtter et trygt og overskueligt læringsmiljø; fx om den fysiske indretning afskærmer og understøtter gode udviklingsstøttende møder og nærvær mellem børn og voksne samt inviterer til leg og deling af fælles opmærksomhed.
- Udvikling af samspil og relationer med udgangspunkt i mentalisering, spejling og hvordan børnenes følelsesmæssige selvregulering understøttes.
-
5. Opstart af tværprofessionelt samarbejde
-
6. Hvem kan jeg kontakte for hjælp?
Trivselsbarometer niveau 3 - Spædbørn i faldende trivsel
Spædbørn i faldende trivsel viser tegn på begyndende mistrivsel. Barnet opleves i eventuelt midlertidige vanskeligheder socialt, følelsesmæssigt, lærings- og udviklingsmæssigt.
-
1. Vurder tegn på faldende trivsel
For at vurdere, om et barn er i faldende trivsel, kan du kigge efter følgende tegn:
- Barnet udviser tristhed og er svær at begejstre
- Barnet græder meget
- Barnet søger meget tæt kontakt
- Barnet udviser angst ved adskillelse
- Barnet har primært kort øjenkontakt
- Barnet har færre episoder med fælles opmærksomhed (hvor barnet følger dit blik eller den den retning, du peger) end forventet
- Barnet fremstår mere indadvendt end forventet
- Barnet fremstår mere tilbageholdende overfor kropskontakt end forventet
- Barnet reagerer kraftigt på sanseindtryk og bliver let overstimuleret
- Barnet pludrer sjældent eller primært uden variation
- Barnet reagerer sjældent på verbale henvendelser
- Barnet har en ustabil søvnrytme
- Barnet spiser sparsomt
- Barnet har flere sygedage end forventet
- Barnets hygiejne er ikke altid så god, som den kunne være.
Husk at indikatorerne er ikke udtømmende og ikke skal anvendes som en facitliste. Det er eksempler på indikatorer og tegn, som bør indgå i en samlet nuanceret faglig vurdering af de bekymringer, der er beskrevet omkring et barn. Børn kan fx godt vise forskellige tegn i flere niveauer samtidigt.
-
2. Vurder forældreressourcer og omsorg
For at vurdere forældreressourcer kan du kigge efter følgende tegn:
- Forældrenes omsorg kan periodevis være reduceret
- Forældrene fremstår usikre og oplever problemer med søvn, mad og lign.
- Forældrene gør brug af råd og vejledning
- Forældrene har indbyrdes konflikt, der påvirker barnet
- Der er kriser i familien på grund af skilsmisse eller alvorlig sygdom/dødsfald i nærmeste familie
-
3. Start dialogen
De faglige refleksionsspørgsmål kan sammen med indikatorer og tegn på trivselsniveau med fordel anvendes som afsæt til dialog om indsatser.
Du finder refleksionsspørgsmålene nederst på siden.
-
4. Igangsæt indsatser for spædbørn med faldende trivsel
Foregribende indsatser
For børn i faldende trivsel er der fokus på foregribende indsatser målrettet en gruppe af børn/det enkelte barn i fællesskabet.
Indsatser på dette trivselsniveau bygger ovenpå indsatser i trivselsniveau 1 og 2.
overgang fra hjem til dagtilbud
Tæt samarbejde med forældre og sundsplejerske ved overgang fra hjem til dagtilbud. Sundhedsplejerske deltager i opstartsmøde.
Den gode overgang fra hjem til dagtilbud
DIALOGMØDE
Afholder dialogmøder med forældre og relevante tværprofessionelle samarbejdspartnere, hvor mulige løsninger drøftes. Signs of Safty (SOS) kan anvendes som metode.
Læs mere om dialogmøder
Se oversigten med samarbejdspartnere
Læs mere om SOS-modellen
Samarbejdspartnere involveres
På et tværfagligt samarbejdsmøde drøftes det, om der skal laves en indstilling til PPR.
Indstilling til indsats i PPR
Fokuspunkter udarbejdes i hjernen og hjertet
Tæt samarbejde med inklusionspædagog og tværfaglige samarbejdspartnere, som er med til at kvalificere fokuspunkter og opfølgning på indsatser. Der er fokus på at tilrettelægge en indsats, der bygger på ressourcer hos barnet og i barnets omgivelser.
Læs mere om fokuspunkter i Hjernen og Hjertet på (Intranettet - kræver medarbejder-login)
Se oversigten med samarbejdspartnere
Forløb med inklusionspædagog
Inklusionspædagog observerer barn og bidrager med indblik i barnets forudsætninger, ressourcer og behov, og hvordan barnets signaler kan aflæses, så det bliver lettere at tilgodese ressourcer og behov i børnefællesskabet.
Inklusionspædagoger på Dagtilbudsområdet
forebyggende socialrådgiver inddrages
Den forebyggende socialrådgiver inddrages i forhold til barn og families trivsel. Forløb igangsættes med udgangspunkt i Signs of Safty (SOS-modellen) med henblik på sammen at finde undtagelser for bekymring, identificere barn og families ressourcer og formulere fælles konkrete handlemål for indsats. Den forebyggende socialrådgiver kan også inddrage i en forebyggende familiebehandler i samarbejdet.
Forebyggende socialrådgivere
Læs mere om SOS-modellen
-
5. Opstart tværprofessionelt samarbejde
-
6. Hvem kan jeg kontakte for hjælp?
Har du brug for hjælp til arbejdet med et barn i faldende trivsel, kan du finde en række kontakter på vores oversigtsside over samarbejdspartnere.
Oversigt over samarbejdspartnere
Trivselsbarometer niveau 4 - Spædbørn i udsatte trivselspositioner
Spædbørn, som befinder sig i udsatte trivselspositioner, viser tydelige og gentagne tegn på mistrivsel. De opleves i vedvarende og bekymrende sociale, følelsesmæssige, lærings- og udviklingsmæssige vanskeligheder.
-
1. Vurder tegn på udsatte trivselspositioner
For at vurdere, om et barn er i en udsat trivselsposition, kan du kigge efter følgende tegn:
- Barnet undviger og tager ikke initiativ til kontakt
- Barnet undviger øjenkontakt ved at vende hovedet/blikket væk
- Barnet fremstår ukritisk, søgende eller afvisende overfor voksenkontakt
- Barnet er mere optaget af legesager end af mennesker
- Barnet udviser angst ved adskillelse
- Barnet søger i begrænset omfang trøst og nærhed
- Barnet har svært ved at knytte sig til voksne
- Barnet har det vanskeligt med kropskontakt
- Barnet reagerer ofte meget kraftigt eller er meget indadvendt
- Barnet pludrer ikke
- Barnet reagerer ikke på verbale henvendelser
- Barnet benytter ikke mimik og gestik
- Barnet har en meget ustabil søvnrytme
- Barnet spiser meget sparsomt og/eller uden appetitregulering
- Barnets hygiejne er mangelfuld
- Barnet har helbredsproblemer
Husk at indikatorerne er ikke udtømmende og ikke skal anvendes som en facitliste. Det er eksempler på indikatorer og tegn, som bør indgå i en samlet nuanceret faglig vurdering af de bekymringer, der er beskrevet omkring et barn. Børn kan fx godt vise forskellige tegn i flere niveauer samtidigt.
-
2. Vurder forældreressourcer og omsorg
For at vurdere forældreressourcer kan du kigge efter følgende tegn:
- Barnets forældre er svære at komme i dialog med
- Forældrenes deltagelse i barnets hverdag er svingende og tilgodeser ikke barnets behov
- Forældrenes egne behov fylder meget
- Forældre har svært ved at aflæse deres barns behov
- Der er meget lidt samarbejde og kontakt mellem forældre og Sundhedsplejen, dagpleje og dagtilbud.
-
3. Start dialogen
De faglige refleksionsspørgsmål kan sammen med indikatorer og tegn på trivselsniveau med fordel anvendes som afsæt til dialog om indsatser.
Du finder refleksionsspørgsmålene nederst på siden.
-
4. Igangsæt indsatser for spædbørn i udsatte trivselspositioner
Indgribende indsatser
For børn i udsatte trivselspositioner er der fokus på indgribende indsatser målrettet det enkelte barn.
Indsatser på dette trivselsniveau bygger ovenpå indsatser i trivselsniveau 1,2 og 3.
DIALOGMØDE
Afholder dialogmøder med forældre og relevante tværprofessionelle samarbejdspartnere, hvor mulige løsninger drøftes (Signs of Safty (SOS) kan anvendes som metode).
Læs mere om dialogmøder
Se oversigten med samarbejdspartnere
Læs mere om SOS-modellen
INDSTILLING TIL PPR
Der laves en indstilling til PPR.
Indstilling til indsats i PPR
SAMARBEJDSPARTNERE INVOLVERES
Tværprofessionelle samarbejdspartnere deltager i kvalificering af fokuspunkter og opfølgning på indsatser.
Se oversigten med samarbejdspartnere
Psykolog observerer fx barnet og bidrager med indblik i barnets forudsætninger, ressourcer og behov, og hvordan barnets signaler kan aflæses, så det bliver lettere at tilgodese, barnets ressourcer og behov i børnefællesskabet.
PÆDAGOGISK PSYKOLOGISK VURDERING
PPR udarbejder pædagogisk psykologisk vurdering (PPV).
Forebyggende socialrådgiver inddrages
Forebyggende socialrådgiver inddrages fortsat ift. barn og families trivsel. Forløb fortsættes med udgangspunkt i Signs of Safety (SOS) med henblik på sammen at finde undtagelser for bekymring, identificere barn og families ressourcer og formulere fælles konkrete handlemål for indsats. Den forebyggende socialrådgiver kan også inddrage en forebyggende familiebehandler i samarbejdet.
Forebyggende socialrådgivere
Underretning
I samarbejde med den forebyggende socialrådgiver drøftes det, om der skal laves en underretning til Myndighedsafdelingen.
Jeg skal underrette om et barn
-
5. Opstart tværprofessionelt samarbejde
-
6. Hvem kan jeg kontakte for hjælp?
Har du brug for hjælp til arbejdet med et barn i en udsat trivselsposition, kan du finde en række kontakter på vores oversigtsside over samarbejdspartnere.
Oversigt over samarbejdspartnere
Trivselsbarometer niveau 5 - Spædbørn i truede trivselspositioner
Spædbørn, som befinder sig i truede trivselspositioner, viser tydelige og gentagne tegn på alvorlig mistrivsel og/eller omsorgssvigt. De opleves i vedvarende og omfattende sociale, følelsesmæssige, lærings- og udviklingsmæssige vanskeligheder.
-
1. Vurder tegn på truede trivselspositioner
For at vurdere, om et barn er i en truet trivselsposition, kan du kigge efter følgende tegn:
- Barnets grundstemning er trist, frygtsom eller alvorlig
- Barnet er svær at begejstre
- Barnet græder eller skriger meget
- Barnet undviger og tager ikke initiativ til kontakt
- Barnet undviger øjenkontakt ved at vende hovedet/blikket væk
- Barnet fremstår ukritisk, søgende eller afvisende overfor voksenkontakt
- Barnet er mere optaget af legesager end af mennesker
- Barnet udviser angst ved adskillelse
- Barnet søger i begrænset omfang trøst og nærhed
- Barnet har svært ved at knytte sig til voksne
- Barnet undviger berøring
- Barnet reagerer ofte meget kraftigt eller er meget indadvendt
- Barnet fremstår meget tilbageholdende overfor kropskontakt
- Barnet reagerer meget kraftigt på sanseindtryk og bliver let overstimuleret (lyde, berøring, syn, bevægelse m.m.)
- Barnet har meget svært ved at være i kontakt med andre børn
- Barnet fremstår urolig og med et højt stressniveau
- Barnet pludrer ikke
- Barnet har en meget ustabil søvnrytme
- Barnet indtager ikke tilstrækkelig føde, spiser ensidigt eller er småt spisende
- Barnet har helbredsproblemer
- Barnet har en ustabil søvnrytme
- Barnets hygiejne er mangelfuld
- Barnets har mange sygedage og fremmøde er meget ustabilt.
Husk at indikatorerne er ikke udtømmende og ikke skal anvendes som en facitliste. Det er eksempler på indikatorer og tegn, som bør indgå i en samlet nuanceret faglig vurdering af de bekymringer, der er beskrevet omkring et barn. Børn kan fx godt vise forskellige tegn i flere niveauer samtidigt.
-
2. Vurder forældreressourcer og omsorg
For at vurdere forældreressourcer kan du kigge efter følgende tegn:
- Der er en meget bekymrende kontakt mellem barnet og forældre
- Forældreevnen er mangelfuld og barnets basale behov kan ikke tilgodeses
- Forældrenes forhold til barnet bærer præg af uforudsigelighed
- Forældre udtaler sig meget negativt om barnet
- Forældrene møder sjældent op til aftaler
- Kontakt og samarbejde mellem forældre og sundhedspleje, dagpleje og/eller dagtilbud er meget svær
-
3. Start dialogen
De faglige refleksionsspørgsmål kan sammen med indikatorer og tegn på trivselsniveau med fordel anvendes som afsæt til dialog om indsatser.
Du finder refleksionsspørgsmålene nederst på siden.
-
4. Igangsæt indsatser for spædbørn i truede trivselspositioner
Indgribende indsatser
For børn i truede trivselspositioner er der fokus på indgribende indsatser målrettet det enkelte barn.
Indsatser på dette trivselsniveau bygger ovenpå indsatser i trivselsniveau 1, 2, 3 og 4.
DIALOGMØDER
Afholder dialogmøder med forældre og relevante tværprofessionelle samarbejdspartnere, hvor mulige løsninger drøftes. Signs of Saftey (SOS) kan anvendes som metode.
Læs mere om dialogmøder
Se oversigt over samarbejdspartnere
INDDRAG FOREBYGGENDE SOCIALRÅDGIVERE
Den forebyggende socialrådgiver og forebyggende familiebehandler inddrages fortsat i forhold til barn og families trivsel. Forløb fortsættes med udgangspunkt i Signs of Saftey (SOS) med henblik på sammen at finde undtagelser for bekymring, identificere barn og families ressourcer og formulere fælles konkrete handlemål for indsats.
Forebyggende socialrådgivere
Underretning og akut fare
Den forebyggende socialrådgiver hjælper med proces, når der laves en underretning. I situationer, hvor barnets sikkerhed og trivsel vurderes at være i akut fare kontaktes den forebyggende socialrådgiver straks. Hvis det undtagelsesvis ikke er muligt at få fat i den forebyggende socialrådgiver, underrettes Myndighedsafdelingen direkte.
Jeg skal underrette om et barn
-
5. Opstart tværprofessionelt samarbejde
-
6. Hvem kan jeg kontakte for hjælp?
Har du brug for hjælp til arbejdet med et barn i en truet trivselsposition, kan du finde en række kontakter på vores oversigtsside over samarbejdspartnere.
Oversigt over samarbejdspartnere
Faglige refleksionsspørgsmål
Herunder finder du en række spørgsmål, der sammen med indikatorer og tegn med fordel kan anvendes som afsæt til drøftelser med forældre, kolleger, leder og/eller tværprofessionelle samarbejdspartnere.
-
Inddrag forskellige perspektiver
Inddragelse af forskellige faglige perspektiver
I vurderingen af børn og unges trivsel er det vigtigt at fastholde den kvalitet, der ligger i at få flere faglige perspektiver på børn og unges trivsel. Flere perspektiver kan hjælpe med at skærpe bevidstheden om egne blinde pletter samt skærpe blikket på at forstå problemstillinger i den kontekst, de udspiller sig. Det vil sige at se barnet eller den unge i relation til den kontekst, og alle de handlinger, begrænsninger og muligheder, som barnet eller den unge både påvirker og påvirkes af.
Du kan inddrage de faglige refleksionsspørgsmål sammen med dine tværprofessionelle samarbejdspartnere, når du undrer dig, oplever en udfordring, eller er nysgerrig på et barn eller en børnegruppes adfærd og muligheder.
Inddragelse af børn og forældres perspektiver
Spørgsmålene kan også anvendes som inspiration til inddragelsen af forældre, børn og unges egne perspektiver. De er udarbejdet med henblik på, at børn, unge og forældre kan bidrage til at udvikle forståelser, handlemuligheder og løsninger.
Du finder refleksionsspørgsmålene herunder.
-
Dit perspektiv på barnets trivsel
I vurderingen af barnets trivsel skal du skelne mellem, hvad der er dit perspektiv på barnet, og hvad der er barnets eget perspektiv. I dit faglige perspektiv på og forståelse af barnet, barnets behov og udviklingsmuligheder, kan du se på, hvordan du vurderer, barnets individuelle forudsætninger og behov påvirker barnets trivsel, læring og udvikling, herunder også hjemme- og familieforhold.
- Hvad ser du barnet gøre, som fortæller dig noget om, hvordan barnets trives?
- Hvad kan være medvirkende til, at barnet trives/mistrives?
- Hvordan er barnets relation til familien, andre børn og nære voksne?
-
Dit perspektiv på barnets perspektiv
Det er ikke altid, du har mulighed for at spørge barnet selv. Det kan være fordi, barnet endnu ikke har et verbalt sprog, barnets sprog ikke er tilstrækkeligt, eller fordi du ikke har mulighed for at spørge barnet direkte.
Du kan forsøge at kigge med barnet fra barnets perspektiv ved at sætte dig i det enkelte barns konkrete situation og forsøge at forstå, hvad barnet selv ville sige, hvis det kunne.
Nogle gange må du kigge på flere børn for at forstå det enkelte barn. Hvad gør børnene i forhold til hinanden, og hvordan hænger det, de gør, sammen med, hvad andre gør, og hvad de ser ud til at ville med det.
Betragt barnet som en aktør, der forsøger at påvirke eget liv og skabe mening. Se på hvordan barnets intentioner og opfattelse af sin situation påvirker barnets trivsel, læring og udvikling og giver mening – set fra barnets perspektiv.
- Hvad virker det til, at barnet forsøger at gøre for at påvirke sit eget liv og skabe mening?
- Hvad ser det ud som om, barnet optaget af, og hvad er på spil for barnet i forskellige sammenhænge?
- Hvilke intentioner, tror du, barnet har?
- Hvordan hænger intentionen sammen med det, barnet siger eller gør?
- Hvad tror du, er barnets oplevelse af den konkrete situation?
- Hvad ville barnet mon sige, hvis du kunne spørge det?
-
Barnets eget perspektiv
Undersøg barnets egne artikulerede perspektiver, oplevelser og ønsker. Det kan du både gøre gennem dine iagttagelser og ved at spørge barnet direkte.
- Hvordan udtrykker barnet sig om eget liv på verbale og nonverbale måder?
- Hvad udtrykker barnet gennem gestik, mimik, tegn, lyde, kropslige bevægelser (hvad peger det på, hvor søger det hen, hvordan placerer det sig i rummet), og hvilken viden giver det os om, hvordan barnet har det, og hvad barnet er optaget af?
- Hvad fortæller barnet selv?
Gode råd til samtaler med børn:
Nogle børn oplever, at de ikke bliver forstået, måske endda misforstået. Det kan være fordi, deres intentioner er svære at aflæse. Jo sværere du har ved at forstå et barn, jo vigtigere er det, at du møder barnet med åbenhed og nysgerrighed og giver tid og plads til, at barnet kan udtrykke sig.
En enkelt og effektiv metode til at forstærke barnets perspektiv og formidling er simpelthen at gentage ordret, hvad barnet siger. Jo, yngre barnet er, jo mere effektivt er det med en fuldstændig gengivelse af barnets ord og udtryksform. Det bekræfter barnet og opmuntrer barnet til at fortælle mere.
Du kan også understøtte det, børn fortæller ved at foreslå svarmuligheder undervejs. På den måde bliver det tydeligere for barnet, hvad spørgsmålet handler om, og hvad der kan være mulige svar, og evt. koble sig på én af de foreslåede muligheder eller vælge et tredje svar. Det støtter barnet i selv at tage stilling og blive afklaret med sin egen mening og oplevelse.
Slut af med at opsummere, hvad barnet har fortalt, ved at genbruge barnets egne ord, og tjek om du har fået det hele med og forstået rigtigt.
-
Risiko- og beskyttelsesfaktorer
Alle børn kan have kortere eller længere perioder, hvor de ikke trives optimalt. Det er summen af indikatorer/tegn og risiko- og beskyttelsesfaktorer i barnet eller den unges liv, der skal hjælpe os til at forstå og handle.
Risikofaktorer er en fællesbetegnelse for forhold, som øger sandsynligheden for, at børn og unge udvikler sociale problemer.
Beskyttelsesfaktorer defineres modsat som forhold, der beskytter børn og unge mod disse risici.
Faktorerne knytter sig både til forhold i omgivelserne som hos det enkelte barn/unge, som vedvarende eller midlertidigt påvirker barnets/den unges trivsel og udvikling.
-
Hvad bekymrer? (Hvilke risikofaktorer kan vi se?)
Eksempler på risikofaktorer kan være:
- Manglende tilknytning til nære voksne og primære omsorgsgivere
- Mangelfulde forældrefærdigheder
- Mangelfulde sociale kompetencer
- Begrænset adgang til og deltagelse i læringsfællesskaber
- Mobning eller begrænset adgang til og deltagelse i børnefællesskaber.
Hjælpespørgsmål til refleksion og dialog omkring vores bekymring:
- Hvad ser vi, barnet gør, der fortæller os, at barnet er påvirket af disse forhold?
- Hvornår viser den bekymrende adfærd sig?
- Er der nogle gange, hvor problemet optræder i mindre grad?
- Hvad er anderledes?
-
Hvad fungerer? (Hvilke beskyttelsesfaktorer kan vi se?)
Eksempler på beskyttelsesfaktorer kan være:
- En god emotionel tilknytning til mindst én af forældrene
- Mindst én positiv relation til en pædagog/lærer
- Gode deltagelsesmuligheder i lærings- og børnefællesskaber
- Mindst én god ven
- En fritidsinteresse/fritidsaktivitet
Hjælpespørgsmål til refleksion og dialog omkring hvad, der fungerer:
- Hvad ser vi fungerer i barnets liv på trods af de problemer, vi ser?
- Hvad medvirker til, at det fungerer?
- Hvilke ressourcer ser vi hos barnet og familien?
- Hvilke ressourcer er til stede i barnets omgivelser?
- Hvilken forskel gør det for barnets trivsel?
-
Tal om forandring (Hvad vil vi gerne se ske?)
Hjælpespørgsmål til refleksion og dialog omkring, den forandring, I gerne vil se ske:
- Hvad ønsker vi skal være anderledes og bedre for barnet?
- Hvad mon barnet ønsker skal blive anderledes?
- Hvilke forandringer har vi brug for at se?
- Hvad vil være de første tegn på, at situationen for barnet udvikler sig i den retning, barnet og vi ønsker?
- Hvem skal gøre hvad for, at dette sker?
Du kan bruge fokuspunkter i Hjernen og Hjertet og/eller indsatsplanen til at formulere konkrete mål og aftale konkrete tiltag og prøvehandlinger.
Hold øje med hvilken forskel, prøvehandlingerne gør, så du kan fortælle om det, og I kan få mulighed for at forstørre evt. positive forandringer, når du mødes med de andre samarbejdspartnere igen.
Læs mere om fokuspunkter i Hjernen og Hjertet
Læs mere om at lave en indsatsplan
-
De næste skridt (Hvad aftaler vi?)
Lav konkrete aftaler for de næste skridt:
- Hvordan følger vi op på bekymringen, hvad er første skridt, og hvem skal handle?
- Hvordan og hvornår følger vi op på tiltag/prøvehandlinger?
- Hvem er tovholder i 1. led?
- Hvem er tovholder i 2. led?
- Hvornår mødes vi næste gang?
